Bayern-legende råber op: Udeluk ikke-vaccinerede

Uli Hoeneß bliver i stort interview bedt om sin holdning til de mennesker, der ikke vil lade sig vaccinere. Og den giver han

Følg Tysk fodbold

For et stykke tid siden sad en gruppe mennesker omkring et bord og spillede kort.

Undervejs kom samtalen ind på corona og vacciner, og en af de tilstedeværende tilføjede:

- Jeg er ikke vaccineret.

Det fik omgående værten til at slå i bordet og stoppe kortspillet.

- Så stopper vi her. Og så længe du ikke er vaccineret, behøver du ikke dukke op her hos mig, sagde han.

Den mand er Uli Hoeneß, FC Bayern Münchens berømte ærespræsident.

Han er stærk modstander af mennesker, der ikke vil vaccineres mod corona, såkaldte antivaxxers.

Det fortæller han i et stort interview med avisen Die Zeit i anledningen af sin 70 års-fødselsdag onsdag.

- Jeg kan blive ret militant, hvis der er nogle, der ikke vil vaccineres. Min holdning er, at man systematisk bør udelukke disse mennesker, fordi det er ret så ubetænksomt ikke at blive vaccineret, kommer det.

'Det var svært'
Han går dog ikke ind for tvangsvaccinering, da det vil splitte samfundet endnu mere.

Hoeneß, der var en stjerne i Bayern München og på det vesttyske landshold op gennem de gloværdige 1970’ere, fortæller, at han har kæmpet mere flere af de nuværende spillere i førsteholdstruppen.

Især Joshua Kimmich.

- Det var svært, fordi han var influeret i en bestemt retning, fortæller Hoeneß.

Uli Hoeneß og Joshua Kimmich jubler efter sejren i Champions League-finalen 23. august 2020. Foto: Frank Hoermann/AP/Ritzau Scanpix
Uli Hoeneß og Joshua Kimmich jubler efter sejren i Champions League-finalen 23. august 2020. Foto: Frank Hoermann/AP/Ritzau Scanpix
 

Det samme var tilfældet med holdkammeraterne Jamal Musiala og Eric Maxim Choupo-Moting.

- Til syvende og sidst var Joshua meget fornuftig og ville være blevet vaccineret, hvis ikke han var blevet smittet, siger Hoeneß.

Kimmich blev syg af corona og fik efterfølgende lungeproblemer og deltog ikke de klubbens otte sidste kampe i henholdsvis Bundesligaen og Champions League. Siden ændrede han holdning og ville gerne vaccineres.

Han udtalte i midten af december til ZDF:

- Det var vanskeligt for mig at håndtere frygten og bekymringen, hvilket var grunden til, at jeg ikke kunne tage en beslutning i så lang tid.

Om det var snakken med Uli Hoeneß, der endte med at overbevise stjernespilleren, er ikke blevet endegyldigt bekræftet af Kimmich.

Ville selv være fløjet til Kina
Også den nu forhenværende tyske regering får et drøjt hug til leveren. Forbundskansler Angela Merkel og co. var ganske enkelt for tunge i bagdelen til at komme i gang, da pandemien skyllede ind over landet for snart to år siden.

- At købe vaccinen og maskerne til vores land var en opgave, der appellerede til mig. Jeg havde bare taget det næste fly til Kina og forhandlet øjeblikkeligt med alle slags virksomheder, kommer det.

Uli Hoeneß var og er Bayern-mand om en hals og spillede så godt som hele karrieren i storklubben i 1970’erne, hvor Bayern tog skridtet op som Vesttysklands og Europas største klub. Blandt andet takket være Hoeneß’ fortræffeligheder i angrebet.

Uli og Gerd Müller efter 4-0-sejren over Atlético Madrid i 1974, hvor de scorede to mål hver. Foto: Sven Simon/AP/Ritzau Scanpix
Uli og Gerd Müller efter 4-0-sejren over Atlético Madrid i 1974, hvor de scorede to mål hver. Foto: Sven Simon/AP/Ritzau Scanpix

Uli med Franz Beckenbauer og Karl-Heinz Rummenigge i 2010. Foto: Andreas Gebert/AP/Ritzau Scanpix
Uli med Franz Beckenbauer og Karl-Heinz Rummenigge i 2010. Foto: Andreas Gebert/AP/Ritzau Scanpix
 

Han stod dog meget i skyggen af kollegaen Gerd Müller, der var verdens bedste angriber i det årti. Men Hoeneß var en konstant skikkelse i første halvdel af årtiet. Han spillede to af de tre Europa Cup-finaler 1974-1976, som Bayern vandt, og scorede to mål i omkampen mod Atlético Madrid i 1974.

Det berømte straffespark
Året efter blev han skadet efter en slem tackling af Leeds’ Frank Gray, der endte med at volde Hoeneß så store problemer, at han i sidste ende stoppede karrieren allerede som 27-årig i 1979.

Han vandt EM i 1972, VM i 1974, tre tyske mesterskaber, en pokaltitel og de tre Europa Cup-triumfer. Karrieren vil dog også blive husket for det brændte straffespark i EM-finalen i 1976, der banede vejen for Antonín Panenkas berømte scoring, der sikrede Tjekkoslovakiet den sensationelle triumf i finalen.

Efter karrieren blev han næsten omgående ansat som general manager i Bayern, hvilket han bestred i 30 succesrige år, inden han blev gjort til præsiden i 2009.

Han tilbragte godt to år i fængsel 2014-2016 for skatteunddragelse, som han kendte sig skyldig i.

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.