Bayern München-spiller med historisk selvmål i smal sejr

Bayern München holdt sig til i topstriden i Bundesligaen, men det holdt hårdt med en 3-2-sejr over Augsburg

Bayern München scorede historiens hurtigste selvmål i Bundesligaen - til stor jubel for Augsburg-spillerne. Foto: Ritzau Scanpix
Bayern München scorede historiens hurtigste selvmål i Bundesligaen - til stor jubel for Augsburg-spillerne. Foto: Ritzau Scanpix

Bayern München slog tilbage to gange, da mesterholdet fredag aften spillede sig tættere på Borussia Dortmund i toppen af Bundesligaen.

Bayern München var både bagud 0-1 og 1-2, men gik til pause med 2-2 og vandt kampen 3-2.

De tre point betød, at Bayern er to point efter Dortmund, der topper rækken med 50 kampe for en kamp færre end rekordmestrene.

Der var blot spillet 13 sekunder, da Leon Goretzka var uheldig - og en smule klodset - at score selvmål og dermed bringe Augsburg foran 1-0 på kampens absolut første angreb.

Selvmålet er ifølge Bild det hurtigste i Bundesligaens historie, ligesom det også er Augsburgs hurtigste mål i den bedste tyske række. Og for at det ikke skal være nok, så var det også sæsonens hurtigste scoring i Bundesligaen.

Et indlæg fra Joshua Kimmich blev dog efter 17 minutter sendt over stregen af Kingsley Coman, der dermed udlignede til 1-1.

Hjemmeholdet var dog ikke færdig med at drille favoritterne, og Dong-Won Ji tordnede bolden i mål efter 23 minutter og bragte Augsburg foran 2-1.

En flad afslutning i feltet af Coman i første halvlegs tillægsminutter sørgede dog for, at Bayern kunne gå til pause med 2-2 og Kingsley Coman kunne lune sig med sine to scoringer i kampen.

Otte minutter efter pausen kombinerede gæsterne så og kørte bolden rundt i mange stationer, inden David Alaba scorede og sikrede 3-2-sejren.

Flere mål var der ikke i opgøret, og mens Augsburg kunne ærgre sig over at smide to føringer væk, kunne Bayern rejse hjem vel vidende, at bolden nu er på Dortmunds banehalvdel i topstriden.

Bayern-spillerne kunne trods alt fejre sejren til sidst. Foto: Ritzau Scanpix
Bayern-spillerne kunne trods alt fejre sejren til sidst. Foto: Ritzau Scanpix

Se også: For meget mand? Verdensstjernen bider negle før afgørelse

Se også: Drømmekasse sikrede AGF superstart på foråret

Bubacarr Trawally indbringer Vejle en kæmpe millionsum, selv om angriberen aldrig har repræsenteret klubben. Foto: worldfootball.net Sport og Spil Superligaen Indefra: Tjener boksen på mystisk spiller

4 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere