Bayern på rov hos konkurrenten? Vil hente stortalent til sommer

De tyske rekordmestre har set sig varme på Dortmunds amerikanske profil, Christian Pulisic. Bayern ser ham som den oplagte afløser for Franck Ribery og Arjen Robben

Se analysen af den kommende Bundesliga-runde i playeren ovenover. Husk du kan se alle Bundesliga-kampe gratis på eb.dk

Bayern München er på mange måder en speciel klub i tysk fodbold. Rekordmestrene, der har vundet det tyske mesterskab hele 27 gange, har skabt sig en status som en stormagt - hvor mange tyske og udenlandske spillere gerne vil skifte til.

Det har sydtyskerne i den grad udnyttet til deres fordel, og i de seneste år er det især gået ud over konkurrenterne fra Borussia Dortmund.

Først hentede man Mario Götze i 2013, året efter lokkede man Robert Lewandowski til Bayern-regionen, og forrige sæson lykkedes man også med at skrive kontrakt med den daværende Dortmund-anfører Mats Hummels.

Nu går rygterne på, at endnu en Dortmund-spiller kan blive fristet af de forsvarende tyske mestre.

Det tyske medie SportBild skriver, at Bayern München har et rigtigt godt øje til Dortmunds amerikanske stortalent, Christian Pulisic, der for alvor slog igennem i BVB i sidste sæson.

Bayern ser Pulisic som den perfekte afløser for de aldrende stjerner Franck Ribery og Arjen Robben, og derfor ville det i deres øjne give god mening at hente ham til klubben til sommer.

Det er dog ikke kun Bayern, der viser interesse i den 19-årige kantspiller, der scorede tre mål og lavede otte assist i sidste sæson i Bundesligaen.

SportBild mener også at vide, at de to store Premier League-klubber Liverpool og Manchester United også følger Pulisic tæt.

Borussia Dortmund hentede Christian Pulisic til klubben, da han var 16 år. Kantspilleren er født i USA og har rødder i Kroatien, men bestemte sig hurtigt for at repræsentere sit fødeland.

Se også: TV: Her ydmyger 18-årigt stortalent fuldstændig modstanderen

Se også: 17-årig Dortmund-spiller skrev historie

2 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere