Bayern-stjerne misser resten af sæsonen

David Alaba har pådraget sig en knæskade, og han er ukampdygtig i halvanden måned

David Alaba kommer ikke til at gøre sig gældende for Bayern München i resten af sæsonen. (Foto: AP)
David Alaba kommer ikke til at gøre sig gældende for Bayern München i resten af sæsonen. (Foto: AP)

Bayern München-træner Pep Guardiola har fået en brik mindre til sit puslespil, når han skal sætte holdet til sæsonens resterende kampe.

Den alsidige midtbanespiller David Alaba pådrog sig en knæskade i Østrigs landskamp mod Bosnien tirsdag aften, og det koster ham nu en længere pause.

Skaden sender ham to uger i gips, som afløses af fire uger med en skinne på benet, oplyser Bayern München på klubbens hjemmeside.

Se også: Kæmpe Bayern-skuffelse: Robben får lang pause

Dermed kan han tidligst påbegynde sin genoptræning om seks uger, hvor sæsonafslutningen nærmer sig. Alligevel håber den 22-årige østriger, at han kan nå at komme på banen og få en enkelt kamp inden sommerpausen.

- Jeg er meget ked af det. Men jeg har et stort mål, og det er at være tilbage til sæsonens sidste kamp, fortæller midtbanespilleren, der startede sin Bayern-karriere som venstreback.

Nicklas Bendtner nettede tre gange for Danmark imod USA, men han kan stadigvæk få det svært, når han vender tilbage til Wolfsburg. (Foto: Lars Poulsen) Tysk fodbold - 26. mar. 2015 - kl. 17:16 Trods historisk hattrick: Derfor kan Bendtner trække nitten

Skulle sydtyskerne nå til Champions League-finalen, hvor holdet lige nu er fremme ved kvartfinalen, kan Alaba også håbe på at have den som en gulerod at jagte. Finalen spilles 6. juni i Berlin.

Der resterer otte runder af Bundesligaen, hvor Bayern München fører suverænt med 10 point ned til Wolfsburg på andenpladsen.

3 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere