Bendtner blev den store helt: Nu roser han de andre

Nicklas Bendtner lovpriser sine holdkammerater efter sejren over Bayern München, hvor han selv indtog hovedrollen

Wolfsburg vinder Super Cup'en. Se højdepunkterne her. (AP SNTV)

Nicklas Bendtner har længe kæmpet for at få succes i Wolfsburg.

Lørdag aften skete det så, da danskeren indtog en sjælden hovedrolle, da Wolfsburg vandt den tyske Super Cup med en sejr over Bayern München.

Den danske landsholdsangriber blev sendt på banen efter 70 minutter og fik i slutfasen udlignet til 1-1. Senere scorede Bendtner så det afgørende mål i straffesparkskonkurrencen.

- Det var fantastisk præsteret af hele holdet. Vi gav 100 procent, alle troede på, at det kunne lade sig gøre. Selv da Bayern kom til nogle muligheder og tog føringen, troede vi på, at det var muligt. Da vi var tvunget til at score, så gjorde vi det, siger Bendtner til Wolfsburgs hjemmeside.

Den danske landsholdsstjerne blev i det 89. minut assisteret af belgiske Kevin De Bruyne, der fra baglinjen slog bolden ind mod forreste stolpe, hvor Bendtner fik vinklet bolden i mål til 1-1.

- Kevin havde løbet uafbrudt i 90 minutter. Først tænkte jeg, at han ikke ville nå bolden, men så kom han med en ekstra energiudladning, siger Bendtner om forarbejdet til den vigtige scoring.

Nicklas Bendtner i aktion for Wolfsburg på Emirates Stadium i slutningen af juli. (Foto: Alll Over Press) Tysk fodbold - 2. aug. 2015 - kl. 12:01 Neuer på knæ: Verdens bedste roser Bendtner

Nicklas Bendtner og Kevin de Bruyne i jubel efter danskerens sene udligning mod Bayern. (Foto: Peter Steffen/Scanpix)
Nicklas Bendtner og Kevin de Bruyne i jubel efter danskerens sene udligning mod Bayern. (Foto: Peter Steffen/Scanpix)

Vidste ikke hvornår
Da holdene lidt senere skulle afgøre Super Cup'en i en straffesparkskonkurrence, skulle Nicklas Bendtner skyde det femte forsøg for Wolfsburg. Og eftersom Bayerns Xabi Alonso undervejs havde brændt, kunne den 27-årige dansker sikre Wolfsburg sejren med en scoring.

- Jeg var sikker på, at jeg skulle skyde, men jeg vidste ikke hvornår. Træneren havde spurgt mig, og jeg fortalte ham, at jeg ville skyde det første eller sidste, siger Bendtner.

- Da alle andre havde skudt, var jeg sikker på, at det var min tur. Den følelse har man bare en gang imellem. Jeg var glad for, at jeg gjorde det godt, fortæller danskeren.

Danskeren roser samtidig Wolfsburgs debuterende målmand Koen Casteels, der er hentet i Hoffenheim før sæsonen.

- Koen tog et af deres forsøg. Han fik en fantastisk debut og var måske kampens spiller, siger Bendtner.

Tysk fodbold - 2. aug. 2015 - kl. 08:32 TV: Så kølig var han: Her afgør Bendtner Super Cup'en

31 kommentarer
Vis kommentarer