Bendtner glad: Nu er han rigtig 'Lord'

Nicklas Bendtner har fået tildelt landjord i det vestlige Skotland og er nu officielt Lord

Nicklas Bendtner er nu officielt Lord (Foto: Jonas Olufson)
Nicklas Bendtner er nu officielt Lord (Foto: Jonas Olufson)

Nicklas Bendtner er de senere år blevet kaldt 'Lord' på diverse sociale medier. Nu har Se og Hør grebet sagen og har gjort Bendtner til en ægte Lord.

Ugebladet har gennem highlandtitles.com købt et lille stykke land i det vestlige Skotland, så Bendtner nu officielt kan kalde sig Lord of Glencoe.

- Vi har set det, og Nicklas synes, at det er en sjov gimmick, siger Bendtners PR-agent Elisa Lykke til Ekstra Bladet.

- Vi har bedt om at få tilsendt beviset, og så glæder vi os over, at det støtter et naturfredet område, siger Lykke.

Se også: FCK-direktør: Derfor sad jeg sammen med Bendtner

- Nicklas går jo meget op i alt, hvad der er charity, selvfølgelig mest omkring børn, siger Lykke og henvtyder til, at Bendtner har været gavmild med at støtte kræftsyge børn.

Bendtner kan dog ikke bruge jordstykket til at forbedre sit fodboldspil. Ugebladet har nemlig kun haft råd til et jordstykke på 30 x 30 centimeter til en værdi af 29,99 pund (315 kr.).

Til gengæld har de så valgt at investere i nye visitkort til danskeren påtrykt titlen Lord Bendtner. Også slips og hue skulle være på vej til den danske angribers tyske postkasse.

Skulle nogen være interesseret i at besøge Bendtners jordområde, så har jordloddet nummer A131415 og ligger i Glencoe Woods naturreservat.

Se også: Godt skifte: Krohn-Dehli hentet til storklubs startopstilling

Ordet' Lord' bruges af fans som kommentar, hver gang danskeren har postet noget på Facebook, Twitter eller Instagram.

Bendtner har tidligere udtalt sig om emnet.

- Problemet med det er, at jeg ikke aner, hvor det kommer fra og heller ikke forstår, om det er sjovt, sagde Bendtner i februar til Wolfsburger Allgemeine.

- Bliver jeg drillet? Er det seriøst? Jeg tror, det er et ungdomsfænomen. De synes vel, det lyder godt, lød det fra Bendtner.

Se også: Selskabet bag Bendtners underbukser sætter kursrekord

Der er sågar lavet en hjemmeside ved navn lordbendtner.com, der viser spredte højdepunkter fra Bendtners karriere.

– Jeg ved ikke rigtigt, hvordan det er opstået. Når jeg ser på nettet, er der mange sjove ting. Der er dog også ting, som er fuldstændig latterlige, sagde Bendtner til Ekstra Bladet tilbage i oktober, da vi spurgte ham om kælenavnet.

Nicklas Bendtner fik i aftes de sidste 20 minutter, da Wolfsburg slog Inter 3-1 i Europa League.

I mandags var det fem år siden, at Nicklas Bendtner lavede hattrick i Champions League:

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen