Bendtner helt ude af truppen

Nicklas Bendtner er ude af Wolfsburg-truppen til dagens kamp, og en influenza-ramt Jannik Vestergaard er meget tvivlsom for Werder Bremen.

Der er ikke blevet plads i dagens Wolfsburg-trup til Nicklas Bendtner. (Arkivfoto: Lars Poulsen)
Der er ikke blevet plads i dagens Wolfsburg-trup til Nicklas Bendtner. (Arkivfoto: Lars Poulsen)

Nicklas Bendtner er ikke med, når Wolfsburg i dag møder Hoffenheim i Bundesligaen. Det melder Bild på klubbens Twitter-profil.

Historien melder ikke noget om, hvorfor den høje angriber er udenfor truppen til dagens kamp, men man få først og fremmest antage, at der er tale om, at Nicklas Bendtner har pådraget sig en skade. Denne har han i så fald raget til sig i ugens løb. For mindre end en uge så Bendtner således frisk ud, da han spillede 90 minutter for Danmark i venskabskampen mod Frankrig.

Nicklas Bendtner er imidlertid ikke den eneste landsholdsspiller, der må stå over denne lørdag.

Jannik Vestergaard har pådraget sig influenza, og ifølge Kicker er der kun meget lille sandsynlighed for, at han kommer i aktion for Werder Bremen mod FC Bayern München i eftermiddag. Werder Bremen håber til det sidste at få ham klar og har blandt andet isoleret danskeren fra sine holdkammerater, men det trækker mest op til, at klubben må hænge sin hat på en anden, når Robert Lewandowski skal stoppes.

Der er kickoff klokken 15.30.

Se også: Ekspertens dom: Unge danskere overstråler Bendtner

17 kommentarer
Vis kommentarer