Bendtner og Wolfsburg spiller sig i pokalsemifinalen

Nicklas Bendtner måtte nøjes med syv minutter på banen, da Wolfsburg besejrede Freiburg med 1-0

Bendtner kom på banen de sidste knap ti minutter i Wolfsburgs pokalsejr over Freiburg. (Foto: AP)
Bendtner kom på banen de sidste knap ti minutter i Wolfsburgs pokalsejr over Freiburg. (Foto: AP)

Nicklas Bendtners tyske klub, Wolfsburg, har gang i en stor sæson, og tirsdag aften kunne folkevognsklubben notere sig endnu en succes, da den sikrede sig en plads blandt de sidste fire i den tyske pokalturnering.

På hjemmebane vandt Wolfsburg med 1-0 over Freiburg i en kamp, hvor Nicklas Bendtner fik de sidste syv minutter på banen.

Se også: Lewandowski sænkede Dortmund

Sejren var helt i orden set i forhold til spil og chancer, for hjemmeholdet misbrugte en lang række muligheder, inden det 18 minutter før tid endelig lykkedes Ricardo Rodriguez at score det forløsende mål på straffespark.

Få minutter senere fik gæsterne en kæmpechance for at udligne, da bolden blev spillet på tværs til en helt blank Maximilian Philipp. Men angriberen tabte duellen mod Wolfsburgs schweiziske målmand Diego Benaglio.

Bendtner kom ind i stedet for Bas Dost, men danskeren kunne ikke spille sig tættere på en startplads på den korte tid på græsset, der primært handlede om at forsvare det spinkle forspring.

Se også: Hamburger SV i dyb krise efter ny ydmygelse

Wolfsburg er fortsat med i alle turneringer. Holdet er nummer to i bundesligatabellen og er i kvartfinalen i Europa League, hvor Napoli venter torsdag i næste uge.

6 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere