Bendtner på banen i nederlag til Arsenal

Nicklas Bendtner fik en sjælden startplads for Wolfsburg, der tabte til Arsenal ved mini-turnering i London

Bendtner formåede ikke at score mod sin gamle klub Arsenal i de 80 minutter, han fik i træningskampen. (Foto: AP/Peter Steffen)
Bendtner formåede ikke at score mod sin gamle klub Arsenal i de 80 minutter, han fik i træningskampen. (Foto: AP/Peter Steffen)

Landsholdsangriberen Nicklas Bendtner fik chancen fra start for Wolfsburg i søndagens venskabskamp mod Arsenal.

Startpladsen var måske en anelse overraskende, efter at Wolfsburg-træner Dieter Hecking tidligere på ugen slog fast, at han forventer sig noget mere af Bendtner.

Man kunne næsten tro, at Arsenals fans har savnet Nicklas Bendtner. Danskeren fik i hvert fald en flot modtagelse på Arsenals bane lørdag eftermiddag ved Emirates Cup. (Foto: AP/Michael Probst) Tysk fodbold Bendtner blev hyldet af Arsenals fans

Den kontroversielle dansker udnyttede sandsynligvis ikke den sjældne startplads til at spille sig længere op i Wolfsburgs angrebshierarki i kampen mod sin tidligere arbejdsgiver, der vandt 1-0 på et mål af Theo Walcott.

Efter et kvarter fik danskeren en udmærket chance. Kevin De Bruyne lagde bolden ind over til Bendtner, der måtte strække sig langt efter bolden, som han fik trillet forbi stolpen.

Nicklas Bendtner er lørdag og søndag tilbage på sin gamle hjemmebane i London (Foto: AP) Tysk fodbold Her er Bendtner hjemme igen: Han har lavet fejl

Generelt havde Nicklas Bendtner svært ved at skabe fare på færde, når bolden blev sendt ind til ham i straffesparksfeltet.

Uden at gøre det store væsen af sig blev han efter 80 minutter udskiftet med nyindkøbet Francisco Rodríguez.

Bendtner blev i forbindelse med sin udskiftning hyldet af sit gamle publikum, der gav danskeren en klapsalve, da han forlod banen.

Nicklas Bendtner er med i London og kan komme i aktion på sin gamle hjemmebane i weekenden. (Foto: AP) Premier League Wenger roser Wolfsburg-stjerner - glemmer Bendtner

Angriberen spillede frem til sommeren 2014 i Arsenal, hvor han skiftede til Wolfsburg - foreløbig uden den store succes.

Nicklas Bendtner fik også en halv time på banen ved mini-turneringen i London, da Wolfsburg lørdag tabte 1-2 til spanske Villarreal.

7 kommentarer
Vis kommentarer