Bendtner-rival slår til i Wolfsburg-triumf

Nicklas Bendtner var ikke med i truppen, da Wolfsburg hjemme vandt 2-1 over FC Köln i Bundesligaen

Bas Dost (th.) viste med en scoring, hvorfor han for tiden er at foretrække over Nicklas Bendtner. (Foto: AP/Frank Augstein)
Bas Dost (th.) viste med en scoring, hvorfor han for tiden er at foretrække over Nicklas Bendtner. (Foto: AP/Frank Augstein)

Wolfsburg uden Nicklas Bendtner i truppen havde en god lørdag i Bundesligaen, da førerholdet Bayern Münchens nærmeste konkurrent hjemme vandt 2-1 over FC Köln.

Dermed er Wolfsburg 11 point efter det suveræne førerhold, men trods den store afstand kan Bendtners klub med stor tilfredshed gå til vinterpause på andenpladsen. Her er Wolfsburg seks point foran nummer tre, Bayer Leverkusen.

Det er lidt op og ned - men mest ned - for Dortmund og Ciro Immobile, der her er kommet i menneskehænder mod Werder Bremen. Den tyske storklub må efter et 2-2-nederlag holde jul under nedrykningsstregen. (Foto: AP/Carmen Jaspersen) Tysk fodbold Ny Dortmund-fiasko - holder jul på nedrykningsplads

Bendtner kom formentlig ikke nærmere spilletid efter lørdagens kamp, da danskerens angrebskonkurrent Bas Dost scorede hjemmeholdets mål til 1-1.

Den hollandske angriber udlignede efter et kvarters spil. Bas Dost løb godt frem til forreste stolpe og headede et indlæg i mål.

Sådan et indlæg havde normalt været guf for Bendtner, men den næsten to meter høje Bas Dost skal i øjeblikket ikke bekymre sig om sin danske holdkammerat.

Bendtner oplever ikke den store succes i det tyske i øjeblikket. Tysk fodbold Bendtner på tidlig juleferie: Droppet igen-igen

Bendtner virker langt fra spilleminutter i Wolfsburg for tiden. Bas Dost spillede hele kampen og var tæt på at blive matchvinder, inden forsvarsspilleren Naldo blev det med lidt over 10 minutter igen.

Det var Bas Dosts andet sæsonmål i Bundesligaen. Bendtner har scoret en enkelt gang, mens det normale førstevalg i angrebet, kroaten Ivica Olic, er delt topscorer for Wolfsburg med fem scoringer.

Brasilianske Naldo, som spiller i midterforsvaret, er ligeledes oppe på fem sæsonmål. Mod FC Köln scorede Naldo på hovedstød efter et hjørnespark.

0 kommentarer
Vis kommentarer