Bizarre scener: Fænomenalt dansk indhop

Yussuf Poulsen scorede og fremprovokerede et straffespark i gyldne minutter kort efter sit indhop. Hele tre gange bidrog indskiftede Leipzig-spillere med lynscoringer

Yussuf Poulsen fik lørdag en omgang personlig succes, da RB Leipzig havde besøg af Greuther Fürth i Bundesligaen.

Danskeren blev skiftet ind til anden halvleg, og inden der var gået to minutter, havde han sendt bolden i kassen.

Læderet landede lidt tilfældigt i feltet hos landsholdsspilleren, der smækkede til den og scorede med lidt hjælp fra en afretning.

Kort efter fremprovokerede han et straffespark, som Emil Forsberg omsatte til mål.

På den måde kickstartede Poulsen nærmest egenhændigt opgøret for Leipzig, der ved pausefløjt var nede 0-1.

Men kampen vil måske særligt blive husket for Jesse Marsch' gode beslutninger fra trænerbænken hos Leipzig.

For Poulsen var ikke ene om at stå for en lynscoring efter sin entré på banen.

Holdkammeraten Dominik Szoboszlai blev skiftet ind midtvejs i anden halvleg og scorede i allerede i det efterfølgende minut.

Til sidst var det så debutanten Hugo Novoa Ramos' tur, da den spanske angriber nettede sølle tre minutter sin indskiftning.

Leipzig endte med at vinde 4-1 og tog dermed tre meget vigtige point i kampen for at hænge på i toppen af tabellen.

Klubben er placeret på sjettepladsen efter ni runder.

Bayern München fortsatte fremmarchen, da klubben vandt 4-0 over Hoffenheim, der havde både Jacob Bruun Larsen og Robert Skov på banen i løbet af kampen. Bayern ligger øverst i tabellen.

Dortmund rejste sig efter midtugens afklapsning i Champions League, hvor det endte med et 0-4-nederlag til Ajax. Lørdag snuppede klubben en 3-1-sejr over Bielefeld, der havde Jacob Barrett Laursen med.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.