Bizart selvmål med til at redde Werder Bremen

Det blev ikke til oprykning for Heidenheim i denne omgang, da det lykkedes for Werder Bremen at vinde på reglen om udebanemål efter 2-2

Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix

I allersidste spillerunde i Bundesligaen sikrede Werder Bremen sig en ekstra chance for at undgå nedrykning, da de overhalede Fortuna Düsseldorf og Mathias 'Zanka' Jørgensen.

Det gav dem muligheden for to playoff-kampe mod nummer tre fra 2. Bundesliga, Heidenheim.

Her endte den første kamp med 0-0 i Bremen, og derfor var alt fuldstændig åbent i returkampen, hvor det endte med en 2-2, og derfor vinder Werder-mandskabet på reglen om udebanemål.

Kampens første scoring kom efter bare to og et halvt minut, da Norman Theuerkauf fra Heidenheim på ulykkelig vis fik sparket bolden ind i eget mål til Bremen-føring. Werder havde ført bolden frem til kanten af straffesparksfeltet, hvor Theuerkauf af uvisse grunde sparkede til den mod eget mål.

Hans egen keeper var et par meter ude og kunne slet ikke nå den fine afslutning, der strøg hen over ham.

Svensk helt
Derfor skulle Heidenheim nu op og score to gange, og det lysnede da også for dem, da Tim Kleindienst sendte bolden i mål efter bolden havde ramt overliggeren og landet foran ham.

Werder Bremen havde dog en smule Superliga-islæt over sig, da den tidligere FC København-spiller Ludwig Augustinsson spillede hele kampen for Werder Bremen - og det var såmænd også ham, som sparkede bolden i mål til 2-1 i overtiden, som altså endegyldigt sikrede dem en plads i Bundesligaen i næste sæson.

Augustinsson jubler sammen med Leonardo Bittencourt over sin scoring til 2-1. Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix
Augustinsson jubler sammen med Leonardo Bittencourt over sin scoring til 2-1. Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Heidenheim havde smidt alt frem tre minutter inde i tillægstiden, da Werder brød et opspil og pludselig havde to mand alene igennem med målmanden. Bolden ende midt for mål for fødderne af Augustinsson, der via undersiden af overliggeren smaskede bolden i nettet.

Derfor betød det mindre, at Heidenheims fik udlignet til allersidst på et straffespark til 2-2.

Igennem tiden er Bremen i øvrigt en klub, som har haft en række danskere på holdet. Lige fra Per Røntved i 70'erne til Daniel Jensen og Leon Andreasen i 00'erne og senest Thomas Delaney, som spillede der i 2017/18-sæsonen. Desuden har Mohamed Zidan også spillet for klubben, som forbliver i Bundesligaen.

Se også: Ros fra politiet efter Superliga-brag

Se også: Tøffe skærer igennem: Seks stjerner får hug

Se også: Hyret efter katastrofal fiasko

0 kommentarer
Vis kommentarer