Blev folkehelt i Tyskland: Til sommer er han gratis

Mario Götze har skiftet agent, og den tyske VM-helt fra i 2014 er angiveligt klar til at forlade Dortmund til sommer - ganske gratis

Mario Götze ser ud til at være på vej væk fra Dortmund. Foto: LEON KUEGELER/RITZAU SCANPIX
Mario Götze ser ud til at være på vej væk fra Dortmund. Foto: LEON KUEGELER/RITZAU SCANPIX

Det har længe ligget i kortene, at Mario Götze skal videre i karrieren, der har været på skinner i Dortmund i det seneste stykke tid.

Den 27-årige har kontraktudløb til sommer, og det ligner mere og mere et klubskifte.

I den forbindelse har Mario Götze nemlig nu også valgt at skifte agent.

Indtil videre har det været hans far Jürgen Götze, der har optrådt som agent, men det slutter nu, hvor Reza Fazeli nu er valgt til.

- Efter intensive overvejelser har jeg besluttet ændre planlægningen af min karriere. Jeg har taget mig den nødvendige tid for beslutningen, da det er et vigtigt valg for min fremtid, og fordi jeg ønsker at adskille det professionelle fra mit privatliv.

- Jeg ser virkelig frem til at samarbejde med Reza Fazeli og hans agentur International Soccer Management, hvis faglige kompetence har overbevist mig, siger Mario Götze i følge goal.com.

Mario Götze har været sat i forbindelse med et skifte til italienske AS Roma, men andre klubber kommer formentlig til at være med i kapløbet om offensiv-spilleren.

Højdepunktet i karrieren kom i 2014, da Götze blev verdensmester med det tyske landshold efter at have scoret det afgørende mål mod Argentina i finalen.

Ståle Solbakken og Zeca mødtes onsdag hos FCK-manageren. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Middagen der ændrede FCK-lønnen

10 kommentarer
Vis kommentarer