Britisk topklub med stort millionbud på dansk angriber

Emil Berggreen kunne være skiftet til et mesterhold i transfervinduets sidste timer, men Celtic blev afvist af Eintracht Braunschweig

Emil Berggreen var til U21-EM med spillere som Riza Durmisi, Jannik Vestergaard og Pione Sisto, men Berggreen mangler stadig debut på A-landsholdet (Foto: Lars Poulsen)
Emil Berggreen var til U21-EM med spillere som Riza Durmisi, Jannik Vestergaard og Pione Sisto, men Berggreen mangler stadig debut på A-landsholdet (Foto: Lars Poulsen)

21-årige Yussuf Poulsen er fast mand på det danske landshold, men har dette efterår spillet ni kampe i 2. Bundesliga for sin klub Red Bull Leipzig uden at score.

I samme liga har den 13 måneder ældre Emil Berggreen uden den store opmærksomhed scoret fire mål og leveret tre assists for Braunschweig, men Berggreen nævnes end ikke som kandidat til A-landsholdet.

I Tyskland har man de seneste måneder fået øjnene op for den tidligere Hobro- og Brønshøj-angriber Emil Berggreens kvaliteter.

Store klubber som Hamburger SV og Werder Bremen blev i sommer på rygtebørsen meldt interesserede i Braunschweig-danskeren.

Nu forlyder det, at der også var britisk interesse for Berggreen.

Emil Berggreen har allerede optrådt på det danske U21-landshold, men har endnu sin debut på A-landsholdet til gode (Foto: Jens Dresling)
Emil Berggreen har allerede optrådt på det danske U21-landshold, men har endnu sin debut på A-landsholdet til gode (Foto: Jens Dresling)

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger var de skotske mestre fra Celtic således mere end almindeligt interesserede i at hente danskeren til klubben.

Skotterne forsøgte i de allersidste timer af transfervinduet at kapre den høje dansker.

- Jeg kan bekræfte, at der var interesse for mig i transfervinduet, men jeg kan ikke kommentere klubnavne, siger Berggreen, da Ekstra Bladet spørger til Celtic-historien.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger bød Celtic faktisk det beløb, som Braunschweig havde forlangt fra andre klubber.

Et beløb på 22,5 millioner kroner (tre millioner euro), der kunne stige til 30 millioner kroner (fire millioner euro) alt efter, hvordan Berggreen præsterede.

Morten Duncan Rasmussen er seneste dansker i Celtic (Foto: AP)
Morten Duncan Rasmussen er seneste dansker i Celtic (Foto: AP)

Men skiftet blev ikke til noget, fordi Braunschweig afviste, og Morten Wieghorst, Marc Rieper, Ulrik Laursen, Thomas Gravesen og Morten Duncan Rasmussen er fortsat de eneste danskere, der har spillet for den skotske storklub.

Muligvis spiller 22-årige Berggreen på lånt tid i 2. Bundesliga. Ifølge Hamburger Morgenpost så føler Hamburger SV stadig danskeren intenst med henblik på vinterens transfervindue.

Se også: HSV kæmper for Berggreen trods afvisning

Nicolai Brock-Madsen og Jannik Vestergaard i en afslappet snak efter et af mange træningspas i Tjekkiet. (Foto: Lars Poulsen) Sport og Spil Det tjener U21-stjernerne

I sommeren 2014 spillede Berggreen stadig i 1. division for Brønshøj (Foto: Ditte Valente)
I sommeren 2014 spillede Berggreen stadig i 1. division for Brønshøj (Foto: Ditte Valente)

Se Emil Berggreens Superliga-mål mod Brøndby her:

20 kommentarer
Vis kommentarer