Bundesliga-legende: Jeg var tættest med denne dansker

Den tidligere verdensmester og bedste fodboldspiller på kloden Lothar Matthäus fortæller, hvilken dansker han havde det tætteste bånd til

Lothar Matthäus nåede at spille 150 landskampe for det tyske- og vesttyske landshold. Her ses han i sin sidste landskamp ved EM i 2000 i Holland og Belgien. Foto: Lars Poulsen/POLFOTO
Lothar Matthäus nåede at spille 150 landskampe for det tyske- og vesttyske landshold. Her ses han i sin sidste landskamp ved EM i 2000 i Holland og Belgien. Foto: Lars Poulsen/POLFOTO

En lang række danskere har voldt Lothar Matthäus problemer på grønsværen.

Bundesliga-legenden har givet et interview til Viaplay, hvor Ekstra Bladet også har fået mulighed for at stille spørgsmål. Her var temaet blandt andet, hvilke fremtrædende danske spillere han spillede med og stod over for.

- Jeg spillede sammen med Søren Lerby, der også var anfører på det danske landshold. Jeg var tættest med ham, da vi spillede i Bayern München. Vi spillede mod hinanden ved VM i 1986, fortæller Matthäus.

Lerby er ikke den eneste dansker, der modtager rosende ord fra Ballon d'or-vinderen fra 1991. Flere danske fodboldlegender får også et skulderklap af den tidligere verdensmester.

- Elkjær (Preben, red.) og Schmeichel (Peter, red.) var også gode spillere, som jeg spillede mod. De gjorde det godt på landsholdet. 

- Laudrup-brødrene spillede alle steder. I Europa, München, Italien, England og Spanien. De var også kvalitetsspillere.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Vesttyskland vandt 2-0 over Danmark ved EM i 1988. Her ses 38-årige Morten Olsen skrapt forfulgt af anfører Lothar Matthäus. Foto: Lars Poulsen/POLFOTO
Vesttyskland vandt 2-0 over Danmark ved EM i 1988. Her ses 38-årige Morten Olsen skrapt forfulgt af anfører Lothar Matthäus. Foto: Lars Poulsen/POLFOTO

Guld og skader
Matthäus er én af de tre i historien, der har været med til fem verdensmesterskaber, og han bar anførerbindet, da det vesttyske landshold vandt VM-guld i 1990. Det blev en slutrunde, hvor stjernen spillede en stor rolle i tyskernes bedrift. Kaptajnen dirigerede nemlig sit hold fra midten af banen og endte selv med at komme på måltavlen fire gange.

I VM-finalen vandt Matthäus og co. 1-0 over Argentina og Diego Maradona, og så kunne den tyske anfører løfte det gyldne trofæ.

Vesttyskland vandt VM i 1990, og på billedet ses anfører Matthäus kysse den gyldne pokal. Foto: Carlo Fumagalli/AP
Vesttyskland vandt VM i 1990, og på billedet ses anfører Matthäus kysse den gyldne pokal. Foto: Carlo Fumagalli/AP
 

Ved EM i Sverige i 1992 måtte Bundesliga-legenden se med fra sidelinjen med en skade, da Danmark vandt 2-0 over Tyskland i finalen.

- Havde udfaldet været anderledes, hvis du spillede finalen?

- Nej. Det var en god præstation af det tyske landshold i 92. Jeg savnede at være med, men jeg fik en skade to måneder før turneringen. Jeg kan ikke sige, at vi havde præsteret bedre, hvis jeg var med i slutrunden.

Lod sig udskifte - og tabte
Gennem sin lange karriere er Matthäus stødt ind i flere danske spillere på grønsværen - blandt andet i Champions League-finalen i 1999 på Camp Nou, hvor han sammen med Bayern München skulle forsøge at hamle op med Manchester United og Peter Schmeichel.

På tavlen stod 1-0 til Bayern med få minutter tilbage af den ordinære spilletid, da en glad Matthäus lod sig udskifte og jublede på vej ud fra banen.

Det var nok ikke den bedste idé, for United fik scoret to mål i overtiden, og så kunne den tyske stjernespiller se Schmeichel lave flik-flak og senere løfte 'pokalen med de store ører'.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Skuffelsen var stor hos den tyske verdensstjerne, der tog sin sølvmedalje af ved præmieoverrækkelse. Foto: Jørgen Fromme/Ritzau Scanpix
Skuffelsen var stor hos den tyske verdensstjerne, der tog sin sølvmedalje af ved præmieoverrækkelse. Foto: Jørgen Fromme/Ritzau Scanpix
 

Fakta om Lothar Matthäus

Baggrund:

Lothar Matthäus er født 21. marts 1961 i Erlangen i delstaten Bayern.

Klubber:

Den tyske legende har tørnet ud for Bayern München (410 kampe og 100 mål), Borussia Mönchengladbach (197 kampe og 48 mål), Inter (154 kampe og 53 mål) og New York Red Bulls (21 kampe og 0 mål).

Titler med klubber:

Det tyske mesterskab: 1985, 1987, 1994, 1997 og 1999.

Tysk pokalmester: 1986 og 1998.

Italiensk mester i 1989.

UEFA Cup-vinder i 1991 og 1996.

Titler med landsholdet:

EM-vinder i 1980

VM-vinder i 1990.

Derudover er den tyske legende en af tre spillere på verdensplan, som har deltaget i fem VM-slutrunder, nemlig i 1982, 1986, 1990, 1994 og 1998.

Personlige titler:

Han blev i 1991 kåret som verdens bedste fodboldspiller af FIFA. i 1992 blev han kåret som årets fodboldspiller i Europa.

Du kan se alle Bundesliga-kampene på Viaplay.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær