Bytter trøjer med dommeren

Frankfurt-spiller David Abraham spillede sin sidste Bundesliga-kamp og fik efterfølgende fingrene i dommerens trøje

Den var ny. Nupper dommerens trøje. Foto: Kai Pfaffenbach/Ritzau Scanpix
Den var ny. Nupper dommerens trøje. Foto: Kai Pfaffenbach/Ritzau Scanpix

Spillere plejer at bytte trøjer med hinanden på tværs af hold, men at en dommer nu også tager del i 'legen' hører alligevel til sjældenhederne.

David Abraham spillede søndag sin sidste Bundesliga-kamp og vender hjem til Argentina - og som en sidste gestus fik han fat i dommer Manuel Gräfes trøje.

Den 34-årige Eintracht Frankfurt-stopper nåede samlet at spille 185 Bundesliga-kampe for Hoffenheim og Frankurt.

Så er der blevet byttet trøjer - med dommeren! Foto: Kai Pfaffenbach/Ritzau Scanpix
Så er der blevet byttet trøjer - med dommeren! Foto: Kai Pfaffenbach/Ritzau Scanpix

'Stor gestus! David Abraham bytter trøjer med dommer Manuel Gräfe efter sin sidste Bundesliga-kamp', skriver Sky Sport bl.a. og viser et par billeder af udvekslingen.

Forsvarspilleren er glad for byttet.

- Det er en ære for mig at bytte trøjer med en dommer med sådan et format, siger David Abraham.

Frankfurt kalder det 'fantastisk' og viser også et billede af Manuel Gräfe med sin nye Frankfurt-trøje.

David Abraham er skiftet på en fri transfer til argentinske Club Atlético Huracán de Chabás.

Eintracht Frankfurt vandt Abrahams sidste kamp med 3-1 over Schalke 04. Comeback-kid Luka Jovic, der er lejet i Real Madrid, scorede to gange.

David Abraham blev hyldet af holdkammeraterne:

Foto: Kai Pfaffenbach/Ritzau Scanpix
Foto: Kai Pfaffenbach/Ritzau Scanpix

Foto: Kai Pfaffenbach/Ritzau Scanpix
Foto: Kai Pfaffenbach/Ritzau Scanpix

Guld-krigen pivåben: United viste klassen

Eksperten overrasker: Går på rov hos miniputterne

Ignoreret af storklubber: Rekordsalg og privatfly