Chok-exit: Dortmund ude af pokalen

De tre øverste hold i Bundesligaen er ude af pokalen, efter at Dortmund tabte 1-2 til St. Pauli

Haaland og Dortmund er ude af pokalturneringen. Foto: Leon Kuegeler/Ritzau Scanpix
Haaland og Dortmund er ude af pokalturneringen. Foto: Leon Kuegeler/Ritzau Scanpix
Følg Fodbold
Følg Udenlandsk fodbold
Følg Tysk fodbold

Dortmund leverede en blodfattig indsats og tabte tirsdag aften 1-2 til St. Pauli på udebane i den tyske pokalturnering, DFB Pokal.

Danske Simon Makienok fik overtiden af opgøret som indskifter for St. Pauli, der til dagligt topper 2. Bundesligaen og nu er klar til pokalturneringens kvartfinaler.

Med Dortmunds nederlag er de tre øverste hold fra den øjeblikkelige stilling i Bundesligaen ude af pokalturneringen. Bayern München og Bayer Leverkusen røg allerede ud i oktober.

St. Pauli fik en drømmestart, da angriberen Etienne Amenyido efter fire minutter bragte holdet foran med 1-0 efter et velorkestreret angreb.

Uden at sprudle dominerede Dortmund spillet, men de offensive profiler manglede sit vanlige niveau omkring feltet.

I stedet blev det 2-0 efter 40 minutters spil, da midtbanespilleren Axel Witsel gled et hårdt og fladt indlæg i eget net.

Witsel sender underdog yderligere i front på skidt selvmål.

St. Pauli havde et godt forsøg i starten af anden halvleg, men missede sin mulighed for at bringe sig foran med 3-0. Og kort efter reducerede Erling Haaland i stedet til 1-2 på et straffespark.

Hjemmeholdet fightede dog forbilledligt mod et tamt Dortmund-hold, og derfor sluttede det også ganske fortjent med en hjemmesejr.

St. Pauli topper 2. Bundesligaen og er nu også klar til kvartfinalerne i DFB Pokal. Foto: Christian Charisius/Ritzau Scanpix
St. Pauli topper 2. Bundesligaen og er nu også klar til kvartfinalerne i DFB Pokal. Foto: Christian Charisius/Ritzau Scanpix

Andetsteds røg også Bo Svenssons Mainz ud. Uden skadede Marcus Ingvartsen smed holdet en 1-0-føring og tabte 1-3 til Bundesliga-rivalerne Bochum.

Tidligere tirsdag aften røg FC Köln fra midten af Bundesligaen ud til St. Paulis bysbørn Hamburger SV fra den næstbedste række efter forlænget spilletid og en straffesparkskonkurrence.

Karlsruhe fra 2. Bundesligaen er også klar til kvartfinalerne efter en 1-0-sejr på udebane over TSV München fra 3. Liga.

De resterende ottendedelsfinaler afvikles onsdag.

Lyt til 'Agenterne'

Randers-klubikon Mads Fenger bestod i 2017 lægetjekket hos Zulte Waregem. Parterne var enige om en fireårig aftale og Fenger blev i sin nye Zulte-trøje fotograferet til offentliggørelsen af transferen.

Under besøget i Belgien skete der dog noget, der fik Fengers agent, Mads Bach Lund, til at ane uråd.

Lyt til 'Agenterne' her eller på din fortrukne podcastplatform.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind