Christensen og co. dummer sig i Bundesligaen

Et hårdt kæmpende Augsburg-hold klarede 2-2 mod Andreas Christensen og co. i en underholdende kamp

Andreas Christensen og Mönchengladbach dummede sig i tysk topstrid. (Foto: AP)
Andreas Christensen og Mönchengladbach dummede sig i tysk topstrid. (Foto: AP)

Den tyske fodboldklub Borussia Mönchengladbach kæmper hårdt for at få en ny billet til Champions League, men søndag eftermiddag tabte Andreas Christensen og hans holdkammerater et lille skridt i jagten.

På udebane i Augsburg måtte Mönchengladbach nøjes med uafgjort 2-2, og er dermed tre point efter Hertha Berlin, der i øjeblikket indtager tredjepladsen, som giver direkte adgang til mesterligaen.

Se også: Christensen og Gladbach taber til formsvage HSV

Det var endda tæt på, at gæsterne var rejst hjem helt uden point, da Augsburg sendte bolden på stolpen i to minutters overtid.

Farlige Raffael gav ellers gæsterne en pauseføring, da han hamrede kuglen i kassen til sin tiende sæsonscoring, men der ventede hårdt arbejde efter pausen mod et fysisk stærkt og sejt kæmpende Augsburg-mandskab.

Mönchengladbach kom helt skævt ud til anden halvleg, og da stadionuret havde drejet otte omgange, var stillingen vendt på hovedet til Augsburg-føring på 2-1.

Den islandske angriber Alfred Finnbogason udlignede med sit første bundesligamål, da han headede et indlæg fra Paul Verhaegh i nettet, og kort efter gjorde Caiuby det til 2-1 for hjemmeholdet.

Se også: Spitzenklasse! To danskere på rundens hold i Tyskland

Mönchengladbch viste dog fin moral ved at udligne to minutter senere, da Fabian Johnson scorede til 2-2, og den underholdende kamp bølgede frem og tilbage i den sidste halve time.

Finnbogason var ved at gøre sig selv til helt, da han vristede sig fri af norske Håvard Nordtveit i det 92. minut, men stolpen reddede Mönchengladbach, der fortsat indtager fjerdepladsen.

Både Leverkusen og Schalke kan dog rykke forbi, hvis de vinder deres kampe senere søndag.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere