Dansk angriber skifter til Mainz

22-årige Emil Berggreen skifter til Mainz, der tror på, at danskeren kan udvikle sig til en profil

Emil Berggreen kan i tre og et halvt år frem kalde sig Bundesliga-spiller. (Imago/All Over Press)
Emil Berggreen kan i tre og et halvt år frem kalde sig Bundesliga-spiller. (Imago/All Over Press)

Bundesligaen har søndag fået en ny dansk angriber.

22-årige Emil Berggreen skifter til Mainz 05 fra Eintracht Braunschweig i den næstbedste tyske fodboldrække på en kontrakt frem til sommeren 2019.

Den tidligere Hobro-angriber har scoret 10 gange i 26 kampe for Braunschweig det seneste år. I samme periode er det blevet til fem målgivende afleveringer.

- Emil Berggreen er en typisk transfer for Mainz 05. Han er en ung udviklingsspiller, som vi gennem længere tid har haft et godt øje til, siger Mainz-manager, Christian Heidel, til klubbens hjemmeside.

Politi og fansk kom i slagsmål på en march frem mod stadion. (Arkivfoto: AP/Caroline Seidel) Tysk fodbold - 31. jan. 2016 - kl. 14:32 80 tilskadekomne i hooligan-slagsmål

- Han har gjort godt opmærksom på sig selv i 2. Bundesliga, og vi har tillid til, at han kan udvikle sit potentiale hos os og hæve det til Bundesliga-niveau, siger Heidel.

Mainz-træner Martin Schmidt har også pæne ord at sige om danskeren, der i sommeren 2015 deltog ved U21-EM.

- Emil Berggreen er en stor, robust central angriber med god teknik, som er dygtig i boksen. Med hans egenskaber giver vi truppen ekstra kvalitet, siger Schmidt.

Se også: Vestergaard og Werder i stort tysk comeback

Mainz kæmper i denne sæson med i toppen af den bedste tyske fodboldrække, hvor holdet indtager en syvendeplads.

Mainz råder i forvejen over den tidligere danske landsholdsspiller Niki Zimling i truppen.

2 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere