Dansk landsholdsangriber tryller med to kasser i Bundesligaen

Yussuf Poulsen scorede to gange, da RB Leipzig vandt 3-0 hjemme over Bayer Leverkusen i Bundesligaen

Her ses de to målscorere fra Leipzig's kamp imod Leverkusen, Yussuf Poulsen og Lukas Klostermann. Foto: AP
Her ses de to målscorere fra Leipzig's kamp imod Leverkusen, Yussuf Poulsen og Lukas Klostermann. Foto: AP

Efter at have siddet over med rygproblemer i torsdagens Europa League-kamp var den danske landsholdsangriber Yussuf Poulsen søndag tilbage i startopstillingen for RB Leipzig, og det var han med stor succes.

Danskeren scorede det første og det sidste mål i Leipzigs 3-0-sejr på hjemmebane over Bayer Leverkusen i Bundesligaen.

I det 27. minut åbnede han kampens målkonto.

Danskeren snød akkurat offsidefælden og løb dybt for at modtage Diego Demmes aflevering. Alene med den tidligere Esbjerg- og Brøndby-målmand Lukas Hradecky lobbede Poulsen elegant bolden i mål.

Det var danskerens femte mål i Bundesligaen i indeværende sæson. Senere skulle han lave nummer seks.

I midten af anden halvleg havde Yussuf Poulsen tredjesidste fod på bolden, da backen Lukas Klostermann fordoblede føringen.

Fem minutter før tid var danskeren så tilbage i målscorerens rolle. En Leverkusen-clearing blev blokeret, og så trillede bolden tilfældigvis forbi en helt fri Yussuf Poulsen lige foran mål.

Den chance kunne dårligt nok brændes, og det blev den da heller ikke, da Poulsen endnu engang passerede Hradecky.

Med sejren indtager RB Leipzig tredjepladsen i Bundesligaen inden landskampspausen. Dortmund fører rækken med 27 point, Borussia Mönchengladbach har 23, Leipzig har 22, og Bayern München har 20.

Mandag møder Yussuf Poulsen ind til landsholdets forberedelser frem mod Nations League-kampene mod Wales og Irland.

Se også: Danskerfest i vildt målorgie

Se også: Brøndby-legendens nye karriere: Den havde du ikke gættet

Brian Laudrup nåede aldrig at vise sit niveau i FCK. Her er han og assistenttræner Bjarne Hansen i tænkeboks. Foto: Jan Grarup Sport og Spil Fra scoop til ydmygende exit: I 20 år har Don Ø og Brian Laudrup ikke hilst på hinanden

2 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere