Dansk tv-kanal køber eksklusive fodbold-rettigheder

Kampe fra den tyske Bundesliga bliver fremover vist på den forholdsvis nye kanal Xee, der også har rettigheder til Premier League

TV-kanalen Xee viser nu Bundesligaen om lørdagen. Foto: Leon Kuegeler / Ritzau Scanpix.
TV-kanalen Xee viser nu Bundesligaen om lørdagen. Foto: Leon Kuegeler / Ritzau Scanpix.

TV-kanalen Xee har har allerede rettigheder til at vise fra den engelske Premier League, og nu føjer kanalen også Bundesliga-fodbold til repertoiret. Således har man købt rettighederne til at vise fra Bundsligaen om lørdagen - det vil sige en kamp lørdag klokken 15.30.

Det oplyser tv-kanalen i en pressemeddelelse.

Det betyder altså, at danske tv-seere kan se frem til mere tysk fodbold, der ofte er kendt for masser af tempo og mål, og hvor der spiller en del danskere efterhånden - blandt andre Robert Skov, Thomas Delaney og Yussuf Poulsen.

Også NENT har rettigheder til at vise Bundesliga - her viser man eksempelvis to kampe på lørdag på TV3 Sport.

- Vi havde en fantastisk premiereweekend for Premier League på Xee, hvor hele 107.000 danske fodboldfans så med til søndagens storkamp mellem Manchester United og Chelsea, og der er slet ikke nogen tvivl om, at danskerne har opdaget, at Premier League har fået en ny hjemmebane, siger Pil Gundelach Brandstrup, kanalchef på Xee,

Artiklen fortsætter under billedet...

- Derfor giver det også god mening, at vi nu kan udvide vores fodbolddækning med kampe fra en anden af Europas store fodboldligaer, idet vi fremover vil vise en af eftermiddagens lørdagskampe fra den tyske Bundesliga på Xee, siger Brandstrup,

- Selvom Bundesligaen ikke har lige så mange danske seere som Premier League, så har også den tyske fodboldliga en del danske fans, og vi er glade for, at vi nu kan give dem muligheden for at følge nogle af de spændingsfyldte tyske opgør og ikke mindst se, hvordan danske fodboldspillere som Thomas Delaney og Yussuf Poulsen klarer sig i deres klubber.

Første gang, der er Bundesliga-bold på kanalen, er lørdag den 14. september 15.30, hvor man åbner for opgøret mellem Borussia Dortmund og Bayer Leverkusen.

Et på papiret yderst spændende opgør, hvor der er mange spændende spillere med, og hvor der også kan være danskere på banen i form af Borussia Dortmunds Thomas Delaney og Jacob Bruun Larsen.

Se også: Ærlig Ståle: - De værste uger for FCK

Se også: Fans raser over nyt navn: Storklub forsvarer beslutning

Se også: Beckham ramt af bizart problem: - Store bekymringer

Lucas Andersen føler sig så godt tilpas i AaB og Aalborg, at et skifte til FC København aldrig var aktuelt for ham. Foto: René Schütze Sport og Spil Superliga-stjerne: - Ikke et fravalg af FCK, men...

36 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere