Danske Marcus pokalhelt i Tyskland

Den 25-årige dansker afgjorde tæt opgør mellem Mainz og Arminia Bielefeld med scoring i det 114. minut

Foto: Thomas Frey/AP Images/Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Frey/AP Images/Ritzau Scanpix
Følg Tysk fodbold

Danske Marcus Ingvartsen kom ind fra bænken og afgjorde kampen, da Mainz tirsdag aften spillede sig videre i den tyske pokalturnering med en sejr på 3-2 over Arminia Bielefeld.

Den 25-årige angribers mål faldt i den forlængede spilletid efter 114 minutters fodbold.

Arminia Bielefeld har til dagligt hjemme i den bedste række lige som Mainz. Derfor var der på forhånd lagt op til en jævnbyrdigt opgør med Mainz som små favoritter på grund af holdets hjemmebanefordel.

Det var dog gæsterne, der lagde bedst fra land, da japanske Masaya Okugawa gav Bielefeld lidt af en chokstart ved at score til 1-0 efter to minutter.

Den stilling holdt indtil pausen, hvorfor Mainz danske cheftræner, Bo Svensson, formentlig gav sine tropper en opsang i omklædningsrummet.

I hvert fald kom hjemmeholdet blæsende ud til anden halvleg. Først kunne den tyske U21-landsholdsspiller Jonathan Burkardt gøre det til 1-1 i det 53. minut.

Og bare seks minutter senere sendte Karim Onisiwo hjemmeholdet foran på et oplæg fra målscoreren Burkardt.

Efter 66 minutter blev Marcus Ingvartsen så sendt på banen for at hjælpe Mainz med at køre sejren hjem. Men den tidligere FC Nordsjælland-spiller kunne i stedet se udeholdet presse på for en udligning.

Den kom få minutter før, da rutinerede Fabian Klos steg til vejrs og headede bolden i mål i det 89. minut.

Derfor måtte kampen ud i forlænget spilletid, og her blev danske Ingvartsen den store helt.

Med cirka seks minutter tilbage modtog han bolden på kanten af feltet, inden han hamrede bolden op i det ene hjørne til stor jubel for hjemmeholdet.

Resultatet betyder, at Mainz er videre til tredje runde af den tyske pokalturnering, DFB Pokal.

Holdets bedste resultat i turneringen er en semifinale i 2009.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers

SCORER

JACKPOT