Dansker-Dortmund stormer videre: Se Delaneys skæve assist

Marco Reus sørgede for Dortmunds 1-0-sejr i Wolfsburg, mens Bayern måtte nøjes med uafgjort mod Freiburg

Delaney-assist! Rammer den helt skævt, men så dukker Reus op - se Dortmund bringe sig i front

SE DELANEYS SKÆVE ASSIST TIL DORTMUND-SCORINGEN I AFSPILLEREN OVER ARTIKLEN

Danskerklubben Borussia Dortmund har øget forspringet i toppen af den tyske Bundesliga, efter at holdet på udebane besejrede Wolfsburg med 1-0 lørdag eftermiddag.

Samtidig satte Bayern München nemlig højst overraskende to point til hjemme mod Freiburg og er dermed fire point efter rivalen i topstriden.

Både Thomas Delaney og Jacob Bruun Larsen var i Dortmunds startopstilling, og Delaney havde en afgørende hårtot med i målet, der blev scoret efter en lille halv times spil.

Den danske landsholdsspiller steg til vejrs i en favorabel position og forsøgte tilsyneladende at heade på mål, men ramte ikke bolden optimalt.

I stedet blev forsøget til en perfekt aflevering til en fri Marco Reus, som let kunne støde bolden over stregen.

Topholdet havde en klar overvægt i boldbesiddelse, men tilspillede sig ikke synderligt mange målchancer.

Wolfsburg forsvarede sig dybt og håbede på Dortmund-boldtab, der kunne give kontrachancer.

Gæsterne leverede dog en koncentreret indsats med Delaney og Axel Witsel som effektiv dobbeltafskærmning foran forsvarskæden.

12 minutter før tid fik Bruun Larsen en oplagt mulighed for at afgøre kampen, da han slap fri i venstre side af straffesparksfeltet.

Artiklen fortsætter under billederne

Bruun Larsen tæt på scoring. Foto: Ritzau Scanpix/Tobias Schwarz
Bruun Larsen tæt på scoring. Foto: Ritzau Scanpix/Tobias Schwarz

Marco Reus blev matchvinder efter Delaneys skæve assist. Foto: AP
Marco Reus blev matchvinder efter Delaneys skæve assist. Foto: AP
 

Hans forsøg sneg sig dog akkurat uden om den fjerneste målstolpe, og dermed kunne Wolfsburg fortsat gøre sig håb om at snuppe et point.

Bortset fra et enkelt farligt indlæg, der passerede hele Dortmund-forsvaret, var hjemmeholdet ikke for alvor tæt på udligningen.

Et minut før tid kunne Jacob Bruun Larsen holde fyraften, mens hans holdkammerater trak sejren i land.

Samtidig fløjtede dommeren også af i München, hvor Bayern måtte sluge en ny skuffelse i et lidt svingende efterår.

Efter 80 målløse minutter bragte Serge Gnabry ellers hjemmeholdet foran, men i kampens 89. minut sørgede Lucas Holer for, at Freiburg kunne rejse hjem med et overraskende point.

En trøje ledsaget af hilsen til Vichai Srivaddhanaprabha blev stjålet fra den den thailandske ambassade. Foto: AP Premier League - 2. nov. 2018 - kl. 14:49 Hamrende dårlig stil: Trøje-tyv stjæler fra død præsident

Bayern er stukket af fra Dortmund og de andre, så nu vil legende ændre ligaens struktur. Foto: AP Tysk fodbold - 8. feb. 2018 - kl. 17:49 Legende vil revolutionere ligaen - her er hans vilde planer

Foto: Privatfoto Sport og Spil 60-årige Dirk: Sådan forsørger jeg min familie med betting

Dame N'Doye jubler sammen med Nicolai Boilesen. Den hjemvendte afrikanske angriber har haft stor succes i FCK - og han scorer stadig højt, når der skal uddeles bøder. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Superligaens bødekasser: Se hvad tis, prutter og snus koster stjernerne

Se også: Premier League-klub til grin: Præsenterer forkert spiller

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen