Dansker storhyldes: Bedst i Bundesligaen

Frederik Rønnow er kåret til ugens spiller i flere tyske medier oven på sin pragtpræstation mod Leverkusen

Rønnow modtog stor, individuel hyldest af både holdkammerater og hjemmebanefans oven på sin optræden. Foto: Jan Huebner/Ritzau Scanpix
Rønnow modtog stor, individuel hyldest af både holdkammerater og hjemmebanefans oven på sin optræden. Foto: Jan Huebner/Ritzau Scanpix

Hele 10 redninger blev det til mod Bayer Leverkusen i en kamp, Frederik Rønnow og Eintracht Frankfurt vandt med 3-0.

En præstation, der sikrer den danske målmand titlen som ugens spiller ifølge Kicker.

- Man fik indtryk af, at vikaren for den skulderskadede Kevin Trapp overgik sine opgaver og slutteligt også sig selv, skriver det tyske medie blandt andet.

Se også: Hylder Rønnows 'sensationelle' drømmekamp

Kollegerne fra Bild har også masser af roser til overs for Rønnow.

Han modtager avisens højeste karakter på 1 og får flotte ord med på vejen.

- Sensationelt spil af danskeren. Fantastiske reaktioner mod Alario, sikker ved jordfræser af Bellarabi, fremragende reflekser mod Alarios hovedstød og det afrettede skud af Hasebe, skriver Bild.

Også på whoscored.com er der masser af point til Frederik Rønnow.

Her indtager keeperen ligeledes ugens hold, dog som rundens næstbedste spiller, kun overgået af Bayern Münchens brandvarme Serge Gnabry.

Danskeren henter her en karakter på 9.6 ud af 10, mens Gnabry tildeles karakteren 9.7 - kun marginalt bedre end Rønnow.

Frederik Rønnow er omsider ved at opnå sit gennembrud i Frankfurt. Foto: Michael Dalder/Ritzau Scanpix
Frederik Rønnow er omsider ved at opnå sit gennembrud i Frankfurt. Foto: Michael Dalder/Ritzau Scanpix
 

Siden kollegaen Kevin Trapps skulderskade i starten af måneden har 27-årige Rønnow vogtet Frankfurt-buret til perfektion med flere toppræstationer til følge.

Han kom til den tyske klub sidste sommer, men har siden fået minimalt med spilletid.

Det har Trapps skade dog ændret på, og man må i den grad sige, at den tidligere Brøndby- og Horsens-målmand har grebet sine chancer.

Se også: Nu vender lykken for Rønnow

Se også: Tidligere Brøndby-stjerne hyldes efter mareridt: - En vinder!

34 kommentarer
Vis kommentarer