Danskerkasse!

Yussuf Poulsen brugte hovedet, da han scorede det første mål i RB Leizpigs 2-0-sejr over Hansa Rostock

Assistmageren Lukas Klostermann og Yusssuf Poulsen jubler over 1-0-målet mod Hansa Rostock. Foto: Jan Woitas/Ritzau Scanpix
Assistmageren Lukas Klostermann og Yusssuf Poulsen jubler over 1-0-målet mod Hansa Rostock. Foto: Jan Woitas/Ritzau Scanpix
Følg Fodbold
Følg Udenlandsk fodbold
Følg Tysk fodbold

Med både Bayern München og Dortmund elimineret er RB Leipzig blandt favoritterne i den tyske pokalturnering, DFB Pokal.

Onsdag sikrede holdet sig en plads i kvartfinalerne takket være blandt andet en træffer af den danske landsholdsangriber Yussuf Poulsen.

27-årige Poulsen grundlagde 2-0-sejren over Hansa Rostock efter bare seks minutters spil, og siden slog Dani Olmo avancementet fast kort før tid.

Scoringen var Yussuf Poulsens femte i 18 kampe i alle turneringer for RB Leipzig i denne sæson, hvor han haft en periode på skadeslisten.

RB Leipzig har endnu sit første store trofæ til gode, og der var også lidt slinger i valsen mod Hansa Rostock fra bunden af den næstbedste række.

Poulsen var med i opspillet til 1-0-scoringen, som kom efter hurtigt småspil og et indlæg fra højrebacken Lukas Klostermann, som danskeren pandede i nettet i en helt fri position.

Leipzig dominerede som ventet kampen spillemæssigt, men havde svært ved at udbygge føringen. Blandt andet var overliggeren i vejen for endnu en scoring lige før pausen.

Først knap ti minutter før tid fik Leipzig dræbt spændingen i opgøret, da spanske Dani Olmo fladet sparkede kuglen i kassen efter en veludført kontra.

Leipzigs modstander i kvartfinalerne bliver fundet ved en lodtrækning på søndag.

Her vil også Hannover fra 2. Bundesliga være i bowlen. Onsdag overraskede holdet ved at slå Borussia Mönchengladbach med hele 3-0.

Union Berlin er også videre blandt de otte sidste. Frederik Rønnow så fra bænken sine holdkammerater besejre bysbørnene Hertha Berlin med 3-2 på udebane. Hjemmeholdet havde Oliver Christensen på den modsatte bænk.

Endelig tabte Hoffenheim uden Robert Skov og med Jacob Bruun Larsen som indskifter med 1-4 til Freiburg på hjemmebane.

LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+