Danskerklub bekræfter kæmpe-transfer: Prisen er 478 millioner

Dortmund er blevet enig med Chelsea, så Christian Pulisic kan skifte. Tyskerne lejer ham dog tilbage, så han kan spille sæsonen til ende

Skiftet er hjemme for Pulisic, men Jakob Bruun og Dortmund kommer ikke til at slippe ham lige med det samme. Foto: AP
Skiftet er hjemme for Pulisic, men Jakob Bruun og Dortmund kommer ikke til at slippe ham lige med det samme. Foto: AP

Så er vinterens første store handel på plads.

Chelsea lægger 478 millioner for Dortmunds Christian Pulisic og lejer ham dernæst tilbage til tyskerne for resten af sæsonen. Dermed er han først klar til at tørne ud i Premier League i 2019/2020-sæsonen.

Det bekræfter Dortmund på sin hjemmeside.

- Det har altid været Christians drøm at spille i Premier League. Det er nok på grund af hans amerikanske baggrund, og vi havde altså ikke mulighed for at forlænge hans kontrakt, siger sportsdirektør Michael Zorc, der kalder buddet fra Chelsea 'ekstremt lukrativt'.

- Christian Pulisic har en perfekt karakter, og jeg er sikker på, at han vil vise sine store kvaliteter for holdet og opnå de sportslige mål med holdkammeraterne i Borussia Dortmund, lyder det.

Dortmund har formentlig lavet en god deal her, da den 20-årige amerikaner kun havde kontrakt til sommer.

Derudover har han 'kun' spillet 11 ligakampe med et enkelt mål til følge i denne sæson, så holdet har kunnet uden ham. Omvendt har han gennem længere tid vist sit værd, og siden januar 2016 har han været holdets mest assisterende spiller i Bundesligaen.

De danske spillere, Jakob Bruun Larsen og Thomas Delaney, får med den lidt aparte konstruktion af aftalen glæde af Pulisic' tilstedeværelse helt frem til sommer. Halvejs i denne sæson fører Dortmund Bundesligaen med seks point ned til Bayern München.

Se også: Dortmund-dansker mister sin gode ven: Enig med Premier League-gigant

Se også: Skrev historie nytårsdag: Eriksen overdænget med roser

Se også: Dansk VM-stjerne tæt på skifte: - Han er i Spanien og taler med dem nu

Jens Risager har ansvaret for Meny på Frederiksberg. Foto: Rasmus Flindt Pedersen Sport og Spil Superliga-legende tvunget til karrierestop: I dag arbejder han i Meny

9 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere