Danskerscoring i Tyskland

Marcus Ingvartsen scorede for Union Berlin, men holdet gik ned i de sidste 20 minutter mod Bayer Leverkusen

Marcus Ingvartsen fejrer sin scoring, men danskeren er færdig i den tyske pokalturnering, da Union Berlin tabte til Bayer Leverkusen. Foto: Wolfgang Rattay/Reuters
Marcus Ingvartsen fejrer sin scoring, men danskeren er færdig i den tyske pokalturnering, da Union Berlin tabte til Bayer Leverkusen. Foto: Wolfgang Rattay/Reuters

Angriberen Marcus Ingvartsen er sammen med Union Berlin færdig i den tyske pokalturnering.

På udebane tabte hovedstadsklubben med 1-3 til Bayer Leverkusen, der er videre til semifinalerne.

Ingvartsen bragte gæsterne i front på et hovedstød fem minutter før pausen, og føringen fik lov til at holde langt hen i anden halvleg.

Med 20 minutter tilbage ramlede det hele alligevel sammen for Union Berlin.

Først blev gæsternes Christopher Lenz udvist, efter at han havde modtaget sin anden advarsel efter en hård tackling.

Det blev lynhurtigt straffet i den modsatte ende, hvor Karim Bellarabi udlignede til 1-1 for Leverkusen.

Med fem minutter tilbage headede Aranguiz hjemmeholdet foran med 2-1, inden Moussa Diaby i overtiden scorede kampens sidste mål.

Se også: Kæmpe resultat: Unge FCM smadrer storhold

1 kommentar
Vis kommentarer