Delaney: Det her må bare ikke ske

Thomas Delaney erkendte blankt, at Dortmund blev taget i skole af et langt bedre hold lørdag

Delaney i nærkamp med Thiago og Serge Gnabry i storkampen lørdag. Foto: Christof Stache/Reuters/Ritzau Scanpix
Delaney i nærkamp med Thiago og Serge Gnabry i storkampen lørdag. Foto: Christof Stache/Reuters/Ritzau Scanpix

Borussia Dortmund blev i den grad sat på plads, da de lørdag aften tabte 5-0 på udebane til Bayern München.

Gæsterne havde både Jacob Bruun Larsen og Thomas Delaney med i hele kampen, og de arbejdede begge forgæves med at trænge igennem det stærke Bayern-holds defensiv.

Efter kampen erkendte Delaney, at man havde mødt en alt for god modstander.

- Vi blev udspillet og fik en kæmpe lektion. De var bedre end os i alle aspekter af kampen. Vi blev taget i skole i dag. Taktisk, fysisk, mentalt. Vi blev taget i skole, sagde Delaney.

- Jeg ved ikke, om vi ikke kunne stå for presset. Om det var forberedelserne. Det tror jeg nu ikke. Nogle gange har du en dårlig dag. Det havde vi bare i dag. Og det må bare ikke ske mod Bayern, sagde den danske landsholdsspiller.

Dortmund førte med to point til Bayern inden kampen. Nu er situationen en helt anden. Og selvom Bayern på papiret har et lidt sværere slutprogram, så ligger mesterskabet nu til storholdet fra syd.

- Vi må se, hvordan vi kommer videre. Det her er en kæmpe skuffelse. Vi rejser os. Det skal vi. Ellers er det forbi, sagde han hudløst ærligt.

 

Bayern og Dortmund mangler seks kampe hver i denne sæson af Bundesligaen

Bayerns slutprogram

Fortuna Düsseldorf ude
Werder Bremen hjemme
FC Nürnberg ude
Hannover 96 hjemme
RB Leipzig ude
Eintracht Frankfurt hjemme

Dortmunds slutprogram

Mainz hjemme
Freiburg ude
Schalke 04 hjemme
Werder Bremen ude
Fortuna Düsseldorf hjemme
Gladbach ude

Se også: Tag den, Ronaldo: Stjernetræner hylder Messi

Se også: Fodboldstjernen flov over sin sexede mor

Niels-Christian Holmstrøm voksede op på KB og tog i den grad den robuste tone til sig. Som et af sine sidste projekter som formand for klubben, har han taget stor del i genopførelsen af den nye hal. Foto: Tariq Mikkel Khan Sport og Spil FCK kunne have ligget i Brøndby

Italien er Joachim Andersens legeplads. Foto: Tariq Mikkel Khan Sport og Spil Superløn og luksus-liv: Kom med hjem til Danmarks Serie A-styrmand

Sport og Spil Nedturen uden ende: Spillede 11 millioner kroner væk på et år

13 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere