Delaney får stærk kollega: Dortmund henter VM-stjerne

VM-bronzevinderen Axel Witsel vender tilbage til europæisk fodbold efter halvandet år i kinesisk fodbold

Axel Witsel jubler efter sejren i kvartfinalen over Brasilien. Han og Belgien endte siden med bronzemedaljer. Foto: Matthias Schrader/AP
Axel Witsel jubler efter sejren i kvartfinalen over Brasilien. Han og Belgien endte siden med bronzemedaljer. Foto: Matthias Schrader/AP

Den tyske fodboldklub Borussia Dortmund er blevet enig med VM-bronzevinderen Axel Witsel om en kontrakt frem til 30. juni 2022.

Kontrakten skal først godkendes af Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), meddeler Dortmund på sin hjemmeside.

Axel Witsel skiftede for halvandet år siden fra russiske Zenit Skt. Petersborg til den pengestærke kinesiske klub Tianjin Quanjian.

Dortmund meddeler, at belgierens frikøbsklausul er blevet udløst for at hente Axel Witsel til klubben. Den lyder angiveligt på omkring 150 millioner kroner.

- Efter VM var det mit ønske at skifte fra Kina tilbage til Europa, siger Axel Witsel til Dortmunds hjemmeside.

Hos den tyske klub bliver han kollega med blandt andre Thomas Delaney, som Dortmund har hentet i Werder Bremen.

De to skal som udgangspunkt ikke konkurrere om den samme plads, da Axel Witsel har et mere defensivt udgangspunkt på banen end danskeren.

Har alle færdigheder
Axel Witsel er ankommet til Bad Ragaz i Schweiz, hvor Borussia Dortmund i øjeblikket er i træningslejr.

Sportsdirektør Michael Zorc glæder sig over, at det er lykkedes at hente den defensive midtbanespiller.

- Vi har igennem flere måneder været stærkt interesseret i at skrive kontrakt med Axel Witsel, og vi er meget glade for, at han bestemte sig for at skrive kontrakt med os.

- Axel har stor international erfaring, og han kommer med alle færdigheder til at præge midtbanen; taktisk forståelse, duelstyrke, tempo, kreativitet og mentalitet, siger Michael Zorc.

Axel Witsel har spillet 96 landskampe og scoret 9 mål for Belgien.

I juli var han med til at vinde bronze ved VM i Rusland.

Manchester City løb med mesterskabet i sidste sæson, så måske man skal satse på City-spillerne i den nye sæsons managerspil? Sport og Spil Sidste chance: Få de gyldne tricks til PL-manager

Arbnor Mucolli hjemme i lejligheden sammen med sine stolte forældre. Forældrene valgte at flytte til Vejle, da knægtene skiftede fra Fredericia. Foto: Ernst van Norde. Sport og Spil Her er han! Tag med på besøg hjemme hos Superligaens stjerneskud

Fodboldagenten Mikkel Beck har forhandlet med nogle af de største klubber i verden. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Her er Mikkel Beck i dag: Fra landsholdsdarling til superagent

4 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere