Delaney-kasse holder liv i guldhåb

Thomas Delaney scorede for Borussia Dortmund, da holdet halede ind på Bayern München før sidste runde

Thomas Delaney slog til for Dortmund. Foto: Ritzau Scanpix
Thomas Delaney slog til for Dortmund. Foto: Ritzau Scanpix

Med sæsonens kun tredje mål sørgede den ene af Borussia Dortmunds danskere, Thomas Delaney ikke kun for, at Bayern München for en sjælden gangs skyld ikke allerede er blevet tyske mestre for 29. gang.

Med målet til 2-1 holdt han også liv i sin egen klubs chance for fortsat at kunne snyde Bayern München for mesterskabet.

Det lykkedes nemlig ikke for førerholdet Bayern München at slå Leipzig med en sygdomsplaget Yussef Poulsen, og kampen der også var forprøven på den tyske pokalfinale om to uger endte 0-0, mens Borussia Dortmund slog naboerne fra Fortuna Düsseldorf med 3-2.

Så forskellen er to point inden sidste runde på lørdag, hvor Bayern München har hjemmebanefordel mod Eintracht Frankfurt, mens Borussia Dortmund skal på udebane mod Mönchengladbach.

Selv om det fortsat ligner endnu en titel til Bayern München, er det blevet den omvendte verden i forhold til sidste sæson, hvor mesterskabet ikke kun kom tidligt i hus, men også med et forspring på 21 point.

I denne sæson har det været opad bakke, hvor de mange-mange-dobbelte mestre på et tidspunkt var ni point efter Borussia Dortmund. 

Gæsterne fra Bayern troede som de fleste andre, at mesterskabet kom i hus, da Leon Goretzka i starten af 2. halvleg scorede til 1-0, da hjemmeholdets franske forsvarstalent Ibrahima Konate fejlede og headede lige hen foran den tidligere Schalke 04-spiller.

Efter et par minutters ventetid, hvor målet blev tjekket af VAR-systemet, annullerede dommer Manuel Gräfe scoringen for off side.

Det var Robert Lewandowski, som var off side med en tå.

I mens spillerne i kampen i Leipzig ventede på VAR-afgørelsen, scorede Thomas Delaney i to forsøg til 2-1, og senere scorede Mario Gölze til 3-1, inden gæsterne reducerede til 3-2 langt inde i overtiden.

Hjemmeholdets mål til 1-0, som amerikaneren Christian Pulisic headede ind, var den danske landsholdsspiller involveret i, da det var ham, som headede amerikaneren fri tæt på mål.

Før der blev scoret til 3-1, havde Fortuna brændt et straffespark i en kamp, hvor Borussia Dortmunds anden dansker, Jacob Bruun Larsen fik den første time.

Se også: Er det 'Zankas' chance? Tidligere boss scorer topjob

Se også: Storklub i knæ: Rival stiller op til redningskamp

Se også: Superliga-problembarn indgår væddemål med holdkammerat

4 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere