Landsholdsspilleren Thomas Delaney satte fredag gang i et Werder Bremen-comeback i Bundesligaen.
Den danske midtbanespiller reducerede til 1-2, da Werder Bremen hentede 2-2 i udekampen mod Borussia Mönchengladbach.
Efter en times spil headede Delaney bolden i mål, da han med godt overblik løb ind i et tomt område i forbindelse med et hjørnespark og pandede bolden op under overliggeren.
Med sit andet sæsonmål sørgede den tidligere FC København-anfører for, at Werder Bremen pludselig kom i nærheden af point.
20 minutter senere udlignede den tidligere AGF-angriber Aron Johannsson til 2-2 for de nordtyske gæster.
Jannik Vestergaard spillede hele kampen i midterforsvaret for Mönchengladbach.
Mönchengladbach indtager syvendepladsen i Bundesligaen med 35 point efter 25 spillerunder. Werder Bremen har 27 point lige over nedrykningsstregen.
Stjernekrig i storklub: 'Hold din kæft og skrid'
Tidligere Brøndby-målmand taler med Dortmund