Annonce:
Annonce:

Delaneys drømmekamp: Fremragende hattrick i storsejr

Thomas Delaney var dagens mand i skysovs for Werder Bremen, selvom klubben ellers havde meldt ud, at han ikke skulle være med i Freiburg

AP/SNTV: Delaney hattrick mod Freiburg.
Annonce:
Følg Fodbold

Dagens store nyhed i Bremen var, at Thomas Delaney sammen med seks andre ikke kunne være med i udekampen mod Freiburg.

Det var en aprilsnar.

Derimod var det alt andet end en aprilsnar, at Thomas Delanay scorede karrierens første hattrick, da Werder Bremen fortsatte sin optur væk fra bunden af Bundesligaen med en komfortabel 5-2 sejr.

Manager Frank Baumann har kalkuleret med 40 point for at kunne forblive i Bundesligaen, og det er Werder Bremen tæt på at have nået efter en flot start på 2017.

I løbet af 40 minutter havde den danske landsholdsspiler scoret tre gange, heraf to med hovedet.

Thomas Delaneys målshow startede i 1. halvlegs sidste minut, da danskeren dukkede op ved bageste stolpe og scorede til 2-0, og 2. halvleg var knap gået i gang, før den tidligere FCK'er med hovedet dirigerede bolden ind i det lange hjørne.

Han brugte igen hovedet, da han slog 5-2 sejren fast.

Annonce:

Ikke siden Ebbe Sand leverede den samme præstation for Schalke 04 i 2001 mod Bayern München har en dansk spiller scoret hattrick i Bundesligaen.

Landsholdsspilleren har virkelig taget målene med over grænsen.

Det var ellers ikke mange mål, der kom fra ham i de første sæsoner i Superligaen, men i efteråret var han faktisk den tredjemest scorede FCK'er med seks mål.

Nu er han som Bremen-spiller oppe på fire mål, og der er stadigvæk dem i Bremen og omegn, som kan huske andre danske spillere som fynboerne, John Danielsen og Ole Bjørnmose og ikke mindst Per Røntved, og allerede er begyndt at sammenligne Thomas Delaney med disse navne fra en svunden tid.

Med sejren har Bremen nu seks ligakampe i træk uden nederlag - og fem af dem er endt med sejr. Dermed er holdet for alvor ved at få luft ned til nedrykningsstregen.

Twetter går nærmest amok over Thomas Delaneys hattrick.

En af hans gamle modspillere, den klubløse dansk-ghanesiske Francis Dickoh, tidligere bl. a. Nordsjælland, Midtjylland og SønderjyskE, skriver meget rammende:

- Endnu en magtdemonstration. Savnet i Superligaen, berigelse i Bundesligaen. Hvor er du bare god.

 

Thomas Delaney på Rundens Hold

Hvilket comeback! Delaney og co. nedlægger sensationshold

Dansker kom på tavlen i Gladbach-nedtur

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Margrethe mangler mio. - vi må hjælpe
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

nyt billede

Bagholdet

Annonce:
Annonce: