Derfor blev Champions League-festen ødelagt for Bendtner

Wolfsburg kvalificerede sig søndag til Champions League, men der var ingen grund til jubel for Nicklas Bendtner

Wolfsburg vandt mod Paderborn. Der var dog ingen grund til jubel for Nicklas Bendtner. (Foto: SNTV)
Følg Fodbold
Følg Udenlandsk fodbold
Følg Tysk fodbold

Et skridt frem og to tilbage. Sådan kan weekenden beskrives for Nicklas Bendtner set ud fra et sportsligt perspektiv.

Først det gode. Med søndagens 3-1-sejr ude over Paderborn er danskerens arbejdsgiver Wolfsburg nu sikker på at kvalificere sig til den kommende sæsons Champions League.

Desværre tyder meget på, at det bliver så som så med spilletid i den store turnering for Bendtner, hvis han vel og mærke overhovedet fortsat er at finde hos det tyske mandskab på den anden side af sommeren.

Bendtner-rival skyder Wolfsburg til direkte CL-plads

Skal svaret findes på listen over de navne, der var i truppen til søndagens Bundesliga-dyst, kunne rækken af udvalgte aktører indikere, at der ikke bliver set den tidligere Arsenal-spillers vej.

Bendtner var således hverken på banen eller bænken, eftersom Wolfsburg-træner Dieter Hecking havde valgt at satse på andre spillere til den vigtige kamp i tredjesidste spillerunde.

Af tysk presse er Ekstra Bladet blevet fortalt, at årsagen til forbigåelsen af Bendtner udelukkende beror sig på sportslige forhold, hvilket også er blevet bekræftet i strømmen af nyheder efter kampen.

- Det handlede om sportslige årsager. Og Xizhe Zhang havde trænet rigtig godt, fortalte Dieter Hecking om sit valg om at satse på Wolfsburgs kinesiske islæt på bekostning af danskeren.

Bendtner: Folk kaster ting efter mig

Der blev dog ikke brug for det asiatiske indslag i løbet af af kampen, da angriberen Bas Dost med to træffere sørgede for, at Wolfsburg kørte en sikker sejr hjem.

I sig selv en bet for Bendtner at rivalen lynede, men ydermere kunne den danske landsholdsspiller selvsamme dag så konstatere, at han fra næste sæson af får selskab af endnu en konkurrent til pladsen i front.

Søndag bekræftede Wolfsburg således, at tyskeren Max Kruse er hentet i Mönchengladbach som ny forstærkning. Angriberen, der står noteret for 11 Bundesliga-scoringer i indeværende sæson, har skrevet under på en kontrakt, der løber til og med juni 2019.

Mere fra Ekstra Bladet+

Uduelighed er ingen hindring for millionløn

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+