Derfor kom Bendtner for sent

Den danske landsholdsspiller troede træningen om lørdagen foregik på søndagens kamptidspunkt - derfor kom han en time for sent

Torskedumt, Bendtner! Sådan lyder vurderingen fra Ekstra Bladets sportschef Allan Olsen

Han har ventet i lang tid på sin chance. Og når den så kommer, ødelægger han sine egne muligheder, fordi han ikke kommer til tiden til træningen.

Det er ikke nemt at være Nicklas Bendtner.

For det handler om at gribe de chancer, man får. Og det har Nicklas Bendtner ikke altid været den bedste til.

Nicklas Bendtner stod faktisk til en startplads i søndagens bundesligaopgør for Wolfsburg mod Schalke 04.

Se også: Bendtner dummer sig igen - smidt af holdet!

Men han dukkede først op med én times forsinkelse til den afsluttende træning lørdag på Wolfsburgs træningsanlæg. Derfor blev han smidt helt uden for Wolfsburg trup til opgøret.

Når du ikke overholder reglerne har det konsekvenser i landet, hvor 'ordnung muss sein' altid er nøgleordet.

Ekstra Bladet kan nu løfte sløret for, hvorfor Nicklas Bendtner kom for sent til lørdagens træning.

Ifølge tyske kilder troede Nicklas Bendtner, at Wolfsburg skulle træne på kamptidspunktet - kl. 17.30 - til den afsluttende lørdagstræning.

En melding, som Florian Mattner, pressechef i Wolfsburg, i øvrigt bekræfter.

- Nicklas troede først, at træningen fandt sted kl. 17.30 om lørdagen, siger Florian Mattner til Ekstra Bladet.

Hvis Nicklas Bendtner havde tænkt tilbage, ville han kunne huske, at Wolfsburg næsten altid træner kl. 16.30 dagen før holdet spiller søndagskamp kl. 17.30.

Spillerne møder nemlig ind ved 1530-tiden, hvorefter truppen ser første halvleg fra en aktuel kamp i Bundesligaen. Derefter kalder træningsbanen kl. 16.30.

Da Bendtner lørdag dukkede op, var spillerne i fuld gang med træningen på anlægget ved siden af Volkswagen Arena.

Se også: Ærgerlig Bendtner: For mange dumme boldtab

Klaus Allofs, sportsdirektør i Wolfsburg, slog efter søndagens 1-1 opgør mod Schalke 04 fast, at sagen ikke får yderligere konsekvenser for danskeren - udover pladsen på tribunen og en bøde.

Det vil sige, at Nicklas Bendtner ikke straffes yderligere i forhold til spilletid, ifølge sportsdirektøren.

Wolfsburg spiller torsdag returkamp i Europa League torsdag mod Napoli. Tyskerne tabte det første opgør 1-4, hvor Nicklas Bendtner i øvrigt scorede.

Her får Bendtner et klart signal om den sene mødetid til lørdagens træning har fået yderligere konsekvenser. For efter 1-4 nederlag kunne noget tyde på, at tyskerne er parate til at sælge kampen, fordi videre avancement i Europa league ikke virker sandsynlig. Derfor kunne det være en kærkommen mulighed for Bendtner at få kamptræning.

Næste søndag møder Wolfsburg på udebane Borussia Mönchengladbach. Og her bliver det interessant om Bas Dost vender tilbage til start

Bendtner havde en gylden chance for spilletid i Wolfsburg-angrebet søndag men kvajede sig lørdag. (Arkivfoto: Lars Poulsen) Tysk fodbold - 20. apr. 2015 - kl. 06:14 Bendtner beklager efter ny brøler: Alle kan lave fejl

Nicklas Bendtner ville ikke udtale sig til den tyske presse efter mandagens træning. Danskeren henviste til de meldinger han har lagt ud på de sociale medier - instagram og twitter.

På twitter skrev han følgende:

'Forbliv stærk og se fremad. Fejl kan ske, men du må tage dig af dem og blive ved med at gøre fremskridt.'

68 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere