- Det har betydet alt

Det har udviklet Robert Skov at stå ansigt til ansigt med nogle af verdens bedste fodboldspillere i Bundesligaen

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Du kan købe adgang til at se færøsk fodbold lige her

Robert Skov var i FC København en særdeles målfarlig højre kant, men den rolle har ændret sig, efter han er skiftet til Bundesliga-klubben Hoffenheim. Her er danskeren blevet omskolet til venstre wingback, og det betyder, at han pludselig har fået markant flere defensive pligter.

Nu skal han pludselig forhindre nogle af verdens bedste offensivspillere i at finde vej til netmaskerne, og det har udviklet ham rigtig meget som fodboldspiller.

- Jeg har stået i situationer, hvor jeg virkelig har været udfordret. Det er jo spillere i den absolutte verdensklasse, jeg har stået over for. Det bliver ikke bedre i verden end Robert Lewandowski i forhold til niere, og Serge Gnabry er nok en af de bedste kantspillere i verden, siger Robert Skov til Tipsbladet og fortsætter:

- De er på et helt andet niveau end de spillere, jeg tidligere har mødt, og duellerne med dem har jeg været nødt til at løse på nye måder. Jeg er nødt til at være klogere, jeg er nødt til at tage de rigtige valg mod den type spillere. Det lykkes ikke hver gang, men når jeg ser tilbage på de kampe, har jeg lært så meget af at mærke på egen krop, hvordan de bedste kantspillere i Bundesligaen spiller.

- Man kan godt se på tv, at de kan nogle ting, man gerne selv vil lære, men oplevelsen af det er så anderledes, når man rent faktisk møder dem i kamp, når man står en halv meter fra en spiller som Gnabry og skal vælge rigtigt i forhold til at gå på den ene eller den anden side af ham.

Netop opgørene mod de bedste i tysk fodbold har budt på store oplevelser for Robert Skov og holdkammeraterne i denne sæson. Hoffenheim har således formået at besejre både Bayern München, Borussia Dortmund, Bayer Leverkusen og Schalke 04.

- Det har været fedt at spille de store kampe mod de bedste. Jeg er vildt taknemmelig for den tillid, jeg har fået, selv om det måske ikke var i den position, jeg forventede. Jeg har gjort en forskel for holdet, og den tillid fra klubben og trænerne er altafgørende. At få lov at begå fejl og få succesoplevelser, at komme ud på dybt vand og forstå Bundesligaen, det har betydet alt. Man kan ikke træne sig til det, fastslår Robert Skov.

Hoffenheim og Robert Skov skal i aktion lørdag eftermiddag, hvor holdet får besøg af Hertha Berlin. Hoffenheim indtager niendepladsen i Bundesligaen.

Du kan læse et stort interview med Robert Skov i Tipsbladet, som er på gaden i dag. Du køber Tipsbladet sammen med Ekstra Bladet.

Julefrokost på stadion? Her er den vilde plan for Superligaen

Har fået nok af rekordindkøb: Ud!

Alarmklokkerne ringer i Parken: Det er alvorligt!