- Det rigtige tidspunkt

En ny landstræner skal have god tid til at forberede sig til EM, der afholdes i Tyskland, mener Joachim Löw

Joachim Löw stopper som landstræner efter sommerens EM. Foto: Sebastian El-Saqqa/Ritzau Scanpix
Joachim Löw stopper som landstræner efter sommerens EM. Foto: Sebastian El-Saqqa/Ritzau Scanpix

Se masser af 2. divisionskampe live i weekenden i Ekstra Bladet+

Tyskland skal finde en ny fodboldlandstræner.

Det står klart, efter at Joachim Löw tidligere på ugen meddelte, at han trækker sig efter sommerens EM-slutrunde.

En af årsagerne er, at en ny træner skal have god tid til at skrue holdet sammen til EM i 2024, som spilles på tysk jord.

- Jeg kan ikke se mig i den position i 2024, og jeg tror, at hvis der skal nyskabelse til, så er tiden inde til at give en ny træner den nødvendige tid, siger Löw ifølge Reuters.

Löw stopper som landstræner, et år før hans kontrakt med det tyske forbund udløber.

Som landstræner førte han Tyskland til VM-guld i 2014 og en sejr i Confederation Cup tre år senere.

Ved VM i Rusland i 2018 leverede tyskerne til gengæld en sløj præstation og røg ud efter det indledende gruppespil.

Landsholdet påbegyndte i 2019 et generationsskifte, hvor profilerne Jérôme Boateng, Mats Hummels og Thomas Müller blev siet fra.

Landsholdet har ikke nået samme højder som tidligere, og i november sidste år blev det til et ydmygende nederlag på 0-6 til Spanien i Nations League.

- Det er det rigtige tidspunkt at lade en anden træner komme til. Ændringerne i 2019 var rigtige. Den nuværende trup mangler måske en smule erfaring, men den har et utroligt potentiale og stor kvalitet.

- Jeg er helt sikker på, at den unge generation kan toppe omkring 2024 med en turnering på hjemmebane, siger han.

Tyskland er ved sommerens EM i indledende gruppe med Frankrig, Portugal og Ungarn. Tyskerne er blandt EM-værterne og spiller sine gruppekampe i München.

- Vil være pinligt

Eriksen-konkurrent under kniven

Medie: PL-manager fyres

Stort overblik: Sådan går det landsholdets profiler

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers