Annonce:
Annonce:

Dolberg lyner i Delaney-debut

Thomas Delaney spillede sin første kamp siden skaden ved VM, da han fik debut for Hoffenheim. Kasper Dolberg scorede i samme dyst, men danskerduoen led alligevel nederlag

Kasper Dolberg og Thomas Delaney løb tilbage efter førstnævntes scoring i håbet om en udligning, men den kom aldrig. Foto: Annegret Hilse/Reuters
Kasper Dolberg og Thomas Delaney løb tilbage efter førstnævntes scoring i håbet om en udligning, men den kom aldrig. Foto: Annegret Hilse/Reuters
Annonce:
Følg Fodbold

Landsholdsspillerne Kasper Dolberg og Thomas Delaney havde på hver sin måde en mindeværdig onsdag aften, selv om Hoffenheim tabte i pokalturneringen.

Dolberg scorede sit første mål, siden han i januar blev lejet ud til den tyske klub, men det rakte kun til en reducering i 1-3-nederlaget på udebane til Yussuf Poulsens RB Leipzig.

Delaney spillede sin førte kamp, siden han blev skadet i Danmarks første VM-opgør mod Tunesien for lidt over to måneder siden. Han fik samtidig debut for det tyske mandskab.

Bare to dage efter, at han blev lejet ud til Hoffenheim fra Sevilla, kom han ind fra anden halvlegs start, mens Hoffenheim var nede med 0-2.

Emil Forsberg havde bragt Leipzig foran 1-0 på et flot langskudsmål efter ni minutter, og før pausen fordoblede Konrad Laimer føringen.

Dolberg blev skiftet ind midtvejs i anden halvleg, og han viste sit angriberinstinkt med et lille kvarter igen.

Her stod danskeren på det rette sted i feltet, da indlægget fra spanske Angelino ramte ham lige i panden og førte til udligning.

Håbet om avancement brast dog for gæsterne med fem minutter igen - og igen med en dansker i hovedrollen.

Indskiftede Yussuf Poulsen lagde bolden til rette for Timo Werner, som afgjorde kampen og sendte Leipzig videre til kvartfinalerne.

Hoffenheims trup tæller også Jacob Bruun Larsen og Robert Skov, men begge sidder ude med skader.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Fra i dag skal hun kaldes for Sylteminister
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: