Dortmund afviser Barcelona-rygte: Aubameyang er ikke til salg

Borussia Dortmund slår fast, at deres topscorer Pierre-Emerick Aubameyang ikke skal væk fra klubben

Aubameyang (Foto: AP)
Aubameyang (Foto: AP)

Pierre-Emerick Aubameyang har scoret 14 mål i alle turneringer og ligger nummer to på topscorerlisten i Bundesligaen. Kort sagt har den gabonesiske angriber haft en forrygende sæson.

De flotte præstationer på banen har naturligvis fået topklubber over hele Europa til at bejle for den lynhurtige målsluger.

Blandt andet har flere spanske medier skrevet, at FC Barcelona skulle have udset sig Aubameyang som det store transfermål i januars transfervindue.

Men det vil Dortmunds sportsdirektør Michael Zorc gerne afvise alt om, da han mener, at Pierre-Emerick Aubameyang er en vigtig del af klubbens planer.

- Vi regner helt klart at beholde Auba (Aubameyang red.), siger Zorc om rygterne til Bild.

Angriberen er også blevet kædet sammen med Liverpool, hvor hans tidligere træner i Dortmund, Jürgen Klopp, er blevet manager. Men Aubameyang ser ikke nogen grund til at skifte fra Dortmund.

- Jeg er her med hele mit hjerte, og jeg har aldrig haft lyst til at skifte, fortæller den gabonesiske angriber.

TV: Lavede Aubameyang årets afbrænder i 2014? Bedøm selv herunder

0 kommentarer
Vis kommentarer