Dortmund-boss efter vanvidskamp: - Aldrig oplevet noget lignende

Dortmund-træner Lucien Favre har mistet troen på mesterskabet, efter at Dortmund tabte 2-4 til Schalke 04.

Lucien Favre var en rystet mand efter sammensmeltningen mod Schalke 04. Foto: Ina Fassbender/Ritzau Scanpix
Lucien Favre var en rystet mand efter sammensmeltningen mod Schalke 04. Foto: Ina Fassbender/Ritzau Scanpix

Borussia Dortmund tabte det tyske mesterskab lørdag, da holdet faldt sammen hjemme mod lokalrivalerne Schalke 04.

Sådan lyder vurderingen fra Dortmund-træner Lucien Favre efter 2-4-nederlaget i det følelsesladede lokalderby.

- Titelræset er ovre. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det er meget, meget hårdt at acceptere, og specielt måden vi tabte på. Vi plejer ikke at få to røde kort, og det var svært derefter, siger Lucien Favre ifølge AFP.

Dortmund fik en fremragende indledning på kampen, da Jadon Sancho med en flot aflevering lagde op, da Mario Götze efter 13 minutter bragte Dortmund foran 1-0.

Gæsterne fra Schalke havde dog ikke tænkt sig at lægge sig ned og kom tilbage og scorede to gange i første halvleg.

Det var et slag i ansigtet på Dortmunds mesterskabsdrøm, og hjemmeholdet var tvunget til en offensiv satsning efter pausen.

Det blev dog ikke nemmere efter en time, da klappen gik ned for Marco Reus, der helt hensynsløst bagfra kastede sig ned i anklen på Suat Serdar, der blev stemplet med knopperne forrest.

Reus blev smidt ud med direkte rødt kort, og et minut senere var der kontant afregning igen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Schalke fik frispark, og Daniel Caligiuri hamrede bolden i mål med sin anden scoring i kampen på det direkte frispark til 3-1.

Så var det Marius Wolfs tur til at blive nærmest til grin. Wolf kastede sig ned i anklerne på Serdar som en tro kopi af Reus minutter forinden, og Wolf fik rødt kort.

I slutfasen scorede Axel Witsel efter oplæg fra Jacob Bruun Larsen til 2-3, inden Breel Embolo slog sejren fast for Schalke.

Dermed er Dortmund et point efter topholdet Bayern München, som søndag møder Nürnberg.

Også Reus var nedslået efter opgøret.

- Så længe, vi ikke vinder vores kampe, så bliver det svært at hente Bayern, siger den udviste profil.

Mesterskabet er langt væk for Dortmund efter nederlaget. Foto: Leon Kuegeler/Ritzau Scanpix
Mesterskabet er langt væk for Dortmund efter nederlaget. Foto: Leon Kuegeler/Ritzau Scanpix
 

Se også: Skandaløse scener i brutal storkamp: Stjerne ramt af kasteskyts

Dommertrioen eskorteres væk fra banen og ind i relativ sikkerhed. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix Sport og Spil 'Skraldemanden' fra Vejle: Undskyld! Det er godt nok noget lort, jeg har lavet

FC Roskildes farlige angriber Emil Nielsen er flyttet hjem til sine forældre, hvor han bor på et lille værelse. Foto: Olivia Loftlund Sport og Spil Topscorer bor på syv kvadratmeter hjemme hos sine forældre

- Når man spiller mod de store hold, er det fedt. Det er dem, jeg gerne vil måle mig med, så jeg skal vise, at jeg kan være på niveau med dem. Foto: Tariq Mikkel Khan Sport og Spil Hjemme hos Braithwaite: Ronaldos hus var også ledigt

3 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere