Dortmund-drøm lever efter Bayern-bommert

Bayern kunne skabe fire points forspring til Dortmund i Bundesligaen, men måtte nøjes med 1-1 mod Nürnberg

Lewandowski var langt fra tilfreds. Foto: CHRISTOF STACHE/Ritzau Scanpix
Lewandowski var langt fra tilfreds. Foto: CHRISTOF STACHE/Ritzau Scanpix

Bayern München kunne have skabt et forspring på fire point ned til Borussia Dortmund i Bundesligaen søndag, men sådan gik det ikke.

Topholdet fik 1-1 ude mod Nürnberg, der er næstsidst i rækken efter en dramatisk afslutning.

Bayern var tæt på at smide det hele i slutfasen for dybt inde i overtiden at være tæt på at sikre alle tre point.

Først fik hjemmeholdet tilkendt et straffespark i overtiden, men Nürnbergs Tim Leibold misbrugte.

Fem minutter inde i overtiden fik Kingsley Coman så en friløber, men helt alene med Nürnberg-keeper Christian Mathenia misbrugte han.

Lørdag tabte Dortmund 2-4 hjemme til Schalke 04, og bagefter aflyste træner Lucien Favre mesterskabskampen med udsigt til tre point søndag til Bayern.

Status med tre runder igen er dog, at der stadig er spænding.

Bayern topper med 71 point, mens Dortmund har 69 point.

- Det er utroligt, hvad der skete i de sidste fem minutter. Bundesligaen er vild. Det så vi lørdag og søndag.

- Nu er vi et point mere foran, men situationen har ikke rigtigt ændret sig. Vi skal have syv point i de sidste tre kampe, siger Bayern-træner Niko Kovac ifølge AFP.

Mathenia sørgede for at vippe bolden på overliggeren i første halvleg, da David Alaba forsøgte sig på et direkte frispark, og der blev ikke scoret i de første 45 minutter.

Da anden halvleg skulle begynde, fyrede Bayerns fans godt op under fyrværkeriet på stadion, og det fik kampens dommer til at udsætte halvlegen i nogle minutter, da fyrværkeri og røg ikke er tilladt på tyske stadioner.

Da der endelig blev fløjtet i gang, gik der ikke længe, før hjemmeholdet tog fusen på topholdet.

Eduard Löwen afsluttede hårdt, og Bayern-keeper Sven Ulreich parerede.

Bolden sprang ud til Matheus Pareira, som bankede den i kassen til en overraskende 1-0-føring til Nürnberg. Scoringen faldt efter 49 minutter, og så skulle gæsterne frem.

Nürnberg formåede dog at holde tempoet nede, og efter en time var hjemmeholdet stadig foran.

James Rodríguez erstattede Javi Martínez, og colombianeren forsøgte sig med et direkte frispark med 20 minutter igen.

Igen måtte Christian Mathenia strække sig, inden overliggeren igen reddede Nürnberg.

Med et kvarter igen kunne Nürnberg ikke modstå mere.

Kingsley Coman lagde bolden ind i feltet i venstre side, og Serge Gnabry overløb sin modstander fik den sendt i mål til 1-1.

I overtiden reddede den ene stolpe så for gæsterne på Tim Leibolds forsøg, inden Coman misbrugte den store chance, og det endte med pointdeling.

Se også: Nyt drop koster dyrt for Manchester United i topbrag

1. Mukhtar er alt for svingende

I sidste sæson var han Superligaens bedste spiller. Lige nu skulle man ikke tro, at det er den samme spiller, der er tale om. For Hany Mukhtar har leveret et skuffende forår med alt for mange udsving. Præstationerne var været ujævne, og målene er udeblevet. Blot én scoring er det blevet til i foråret for den 24-årige kreatør.

2. Wilczeks ujævne slutspil

Brøndby har de seneste sæsoner altid stolet på den polske bomber. Han scorede på samlebånd. Det har han også gjort i sæsonen, men bare ikke i mesterskabsslutspillet. Det var sjette kamp i træk, hvor han gik fra banen uden at score i Superligaen mod Esbjerg.

3. Forsvaret spiller sjældent til nul

Groft sagt er Brøndby blevet sårbare over for skud på mål. Det er efterhånden sjældent, de spiller til nul, og der bliver lavet mange personlige fejl i bagkæden. Det har kostet en del point i sæsonen.

4. Manglende stabilitet i præstationerne

Den ene uge spiller de dårligt og taber i Esbjerg. Næste uge vinder de over mestrene fra FC Midtjylland for siden at falde tilbage i en halvsløj præstation igen mod Esbjerg. Brøndby har slet ikke ramt et stabilt niveau. Holdet har således ikke vundet to kampe i træk under Martin Retov.


Se også: Kæmpe forløsning: - Nu går vi efter Europa

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere