Dortmund henter landsholdsback hos PSG

28-årige Thomas Meunier har underskrevet en kontrakt med Borussia Dortmund, der gælder frem til 2024

Thomas Meunier skifter Paris Saint-Germain ud med Dortmund. Foto: Christophe Ena/AP/Ritzau Scanpix
Thomas Meunier skifter Paris Saint-Germain ud med Dortmund. Foto: Christophe Ena/AP/Ritzau Scanpix

Den tyske Bundesliga-klub Borussia Dortmund har hentet den belgiske landsholdsback Thomas Meunier.

Det oplyser fodboldklubben torsdag på sin hjemmeside.

28-årige Meunier har skrevet under på en kontrakt, der gælder frem til sommeren 2024. Han kommer til fra den franske storklub PSG.

- Thomas Meunier er en spiller, der har vist sin kvalitet på højeste niveau i Champions League og på landsholdet over en lang periode. Han vil virkelig styrke os, siger Dortmunds sportsdirektør, Michael Zorc.

Højrebacken Meunier var en fast del af det belgiske landshold, der i 2018 sikrede sig bronzemedaljer ved VM i Rusland. Han scorede også i bronzekampen, der blev vundet med 2-0 over England.

Hos Dortmund bliver han blandt andre holdkammerat med danske Thomas Delaney.

Dortmund ligger på andenpladsen i den bedste tyske fodboldrække.

Der resterer blot en enkelt spillerunde af Bundesligaen, og det ligger fast, at Bayern München tager mesterskabet, mens Dortmund bliver nummer to.

Se også: Kæmpe transfervindue i Danmark

2. division - 25. jun. 2020 - kl. 14:02 Ingen tror han vil gøre det: Vanvittigt drømmehug

Se også: Vanvittigt scenarie i Superligaen: Så kan det betale sig at tabe

 

1 af 2 Thomas Meunier scorede for Belgien i bronzekampen mod England ved VM i 2018. Foto: Toru Hanai/Reuters
2 af 2 Thomas Meunier skifter Paris Saint-Germain ud med Dortmund. Foto: Christophe Ena/AP/Ritzau Scanpix
2 kommentarer
Vis kommentarer