Dortmund holder målfest

To mål af Thomas Meunier og to af Erling Haaland hjalp Dortmund til en 5-1-sejr over Freiburg i Bundesligaen

Brandvarm Meunier i mål-humør: To kasser på 15 minutter
Følg Tysk fodbold

45 minutter og så var kampen så godt som lukket, da Borussia Dortmund fredag tog imod Freiburg i Bundesligaen.

Efter en god første halvleg kunne Dortmund gå til pause foran 3-0, og der opstod da heller aldrig spænding om udfaldet.

I anden halvleg fik Freiburg godt nok reduceret til 1-3, men efterfølgende gjorde Erling Haaland det til 4-1, inden Mahmoud Dahoud med cirka fem minutter tilbage scorede til slutresultatet, 5-1.

Forinden havde Haaland også scoret i første halvleg, så den norske bomber nu er oppe på 21 mål i 18 kampe i denne sæson.

Thomas Meunier stod for Dortmunds to første mål. Belgieren steg i begge tilfælde til vejrs efter hjørnespark og pandede bolden ind. Først til 1-0 og derefter til 2-0.

Dortmund ligger på andenpladsen og er nu tre point efter topholdet Bayern München. Det kan dog ændre sig igen lørdag, hvor Bayern møder FC Köln. De forsvarende mestre tabte deres første kamp efter vinterpausen i Bundesligaen, da det i sidste weekend endte med et nederlag til Borussia Mönchengladbach.

Seneste nyt

Partimoder Pia kan ikke slippe magten

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.