Dortmund i komplet sammenbrud

Den tyske topklub var foran med 3-0, men endte alligevel med at spille uafgjort med Hoffenheim

Borussia Dortmund gik helt ned og smed en 3-0-føring væk mod Hoffenheim. Foto: Ritzau Scanpix
Borussia Dortmund gik helt ned og smed en 3-0-føring væk mod Hoffenheim. Foto: Ritzau Scanpix

Dortmund så længe ud til at kunne sætte tre sikre point på kontoen, da holdet lørdag tog imod Hoffenheim på hjemmebane i Bundesligaen.

Topholdet i den bedste tyske række var foran 3-0 med et kvarter tilbage af kampen, men endte med at spille uafgjort efter et imponerede comeback af gæsterne, der på 13 minutter vendte 0-3 til slutresultatet 3-3.

Med resultatet har Dortmund otte point ned til Bayern München på andenpladsen.

Bayern kan mindske forskellen, når holdet senere lørdag møder Schalke 04.

Borussia Mönchengladbach har også otte point op til Dortmund på tredjepladsen, men tabte lørdag terræn til tabellens førerhold med et 0-3-nederlag til Hertha Berlin.

Thomas Delaney var ikke med i Dortmunds trup mod Hoffenheim. Den danske landsholdsspiller sad ude med karantæne efter for mange gule kort, og Jacob Bruun Larsen så hele kampen fra bænken.

Den engelske komet Jadon Sancho sparkede Dortmund på sejrskurs lidt over en halv time inde i kampen.

Her listede den 18-årige offensivspiller bolden forbi målmand Oliver Baumann.

Kort før pausen fordoblede Mario Götze Dortmunds føring, da han sparkede en returbold i et tomt mål efter et skud fra kanten af feltet fra Jadon Sancho.

I det 67. minut gjorde portugisiske Raphaël Guerreiro det til 3-0 efter et flot Dortmund-opspil, og kampen så ud til at være afgjort.

Men Hoffenheim havde andre tanker.

Først reducerede Ishak Belfodil til 1-3 efter 75 minutter. Kort efter blev det så 2-3, da den tjekkiske forsvarsspiller Pavel Kaderábek headede bolden i mål efter et nyt Hoffenheim-pres.

Med to minutter tilbage af den ordinære spilletid kom den forløsende scoring så for Hoffenheim. Igen var algeriske Belfodil på pletten, da han headede et frispark fra Dennis Geiger i kassen.

Yussuf Poulsen spillede hele kampen for RB Leipzig, da holdet lørdag spillede 0-0 mod Eintracht Frankfurt, der havde den danske målmand Frederik Rønnow på bænken.

Dortmund lignede en sikker vinder efter tre scoringer, men gik helt ned til sidst. Foto: Ritzau Scanpix
Dortmund lignede en sikker vinder efter tre scoringer, men gik helt ned til sidst. Foto: Ritzau Scanpix
 

Flamengo-fans mødes udenfor klubbens anlæg fredag, da tragedien er en kendsgerning. Foto: Ricardo Moraes/Reuters/Ritzau Scanpix Intl. fodbold - 9. feb. 2019 - kl. 16:36 Stjerner i chok efter teenageres tragiske død

Se også: United buldrer videre

Matti Nykänen blev løsladt for vold mod sin tredje kone, Mervi Tapola, i 2005. Hun tog imod ham, men snart var bruddet i gang igen. Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Legendens ufattelige liv: Knivstik, strip, porno og fængsel!

8 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere