Dortmund klar til pokalbrag mod Bayern

Borussia Dortmund slog onsdag Hertha BSC i den tyske pokalturnering og er nu klar til finalen mod Bayern

Borussia Dortmund er klar til pokalfinalen. (Foto: AP)
Borussia Dortmund er klar til pokalfinalen. (Foto: AP)

Borussia Dortmund tog onsdag aften den sidste af pladserne i den tyske pokalfinale efter en stensikker 3-0-sejr på udebane over Hertha Berlin i semifinalen.

I finalen er der lagt op til en klassiker i tysk fodbold, da modstanderen bliver giganten Bayern München.

Dortmund lagde godt ud, og med en scoring efter 21 minutter var udgangspunktet for en finaleplads på plads.

Se også: Verdens bedste målmand forlænger sin kontrakt

Her var det Dortmunds Gonzalo Castro, der sparkede et flot langskud ind bag en forsvarsløs Hertha-målmand Rune Jarstein.

I anden halvleg fortsatte Dortmund de gode takter, og efter 75 minutter var det stjernen Marco Reus, der omsatte en hurtig omstilling til en 2-0-føring.

Og med syv minutter tilbage af kampen ville Henrikh Mkhitaryan også være en del af festen med den afsluttende scoring til 3-0. Igen var det en hurtig omstilling, der var anledning til scoringen til slutresultatet.

Se også: TV: Her er Vestergaard tæt på mål mod Bayern

Den tyske pokalfinale spilles den 21. maj.

Tirsdag sikrede Bayern München sig den anden plads i pokalfinalen med en 2-0-sejr over Jannik Vestergaards Werder Bremen.

Her stod tyskeren Thomas Müller for begge kampens scoringer.

Se også: Bundesliga-stjerne forlænger: Vil vinde ligaen

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere