Dortmund må undvære verdensmester i seks uger

Kevin Großkreutz blev skadet mod Augsburg onsdag aften og må holde halvanden måneds pause

Kevin Großkreutz i aktion for Dortmund i efterårets Champions League mod Arsenal. Her i selskab med Laurent Koscielny og Pierre-Emerick Aybameyang. (Foto: AP)
Kevin Großkreutz i aktion for Dortmund i efterårets Champions League mod Arsenal. Her i selskab med Laurent Koscielny og Pierre-Emerick Aybameyang. (Foto: AP)

Humøret er alt andet end højt i den tyske storklub Borussia Dortmund efter blot ét point i forårets to første kampe.

Torsdag måtte træner Jürgen Klopp så sluge endnu en dårlig nyhed, efter at det stod klart, at han må klare sig uden Kevin Großkreutz i de kommende seks uger.

Den tyske landsholdsspiller, der var med i VM-truppen sidste sommer, måtte udgå efter en times spil, da Dortmund onsdag aften tabte til Augsburg, og undersøgelser har vist, at han har pådraget sig en muskelforstrækning.

Nummer sjok
Alsidige Großkreutz var mod Augsburg placeret som højre back, fordi det sædvanlige førstevalg på positionen, Lukasz Piszczek, sad ude med en lårskade.

Det er langt fra sikkert, at den polske landsholdsspiller når at blive klar til den vitale bundkamp mod Freiburg på lørdag.

Dortmund er aktuelt nummer sjok i Bundesligaen med to point op til den rigtige side af nedrykningsstregen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere