Dortmund-stjerne får grønt lys: Må skifte til Bayern

Et opsigtsvækkende skifte i Bundesligaen er godt undervejs

Det skærer i hjertet på Dortmunds fans, at verdensmester og stjernespiller Mats Hummels offentligt har erklæret, at han ser sig selv spille for rivalerne fra Bayern München.

Torsdag må det føles som om, kniven er boret en anelse længere ind i hjertet på de ellers så trofaste og gennem årene hårdt prøvede fans. For nu har Dortmund bekendtgjort, at man vil lade Hummels gå.

HVIS man altså får et bud fra Bayern - og man så siden kan blive enige.

Det skriver Dortmund på sin hjemmeside.

- Forsvarsspiller Mats Hummels har ladet Borussia Dortmund vide, at han ønsker at forlade klubben til sommer og ønsker at tilslutte sig rivalerne fra Bayern München næste sæson, skriver Dortmund.

- Klubbens bestyrelse har efterfølgende besluttet, at et sådant skifte afhænger af, om Bayern München og Borussia Dortmund kan finde enighed om en pris. Hidtil har Bayern München ikke givet et bud.

Bild skrev ellers forleden, at Bayern har budt 30 millioner euro.

27-årige Hummels har kontrakt med Dortmund til 30. juni 2017.

Se også: Klubben fyrede ham og hans far: Nu vil de have ham tilbage

Dortmund spiller sig stensikkert i pokalfinalen

7 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere