Dramatisk drejning: Rønnow i kæmpe succes

En skade gav Frederik Rønnow uventet comeback for Frankfurt, der vandt med gigantiske 7-1 i Bundesligaen

Frederik Rønnow kom på banen for Frankfurt i 7-1-sejren mod Düsseldorf. Foto: AP
Frederik Rønnow kom på banen for Frankfurt i 7-1-sejren mod Düsseldorf. Foto: AP

Frederik Rønnows sommerskifte fra Brøndby til Frankfurt lignede det perfekte match, men på transfervinduets sidste dag hentede den tyske storklub Kevin Trapp hjem fra Paris SG, og så røg Rønnow ud i kulden uden udsigt til mere spilletid i sæsonen.

Denne fredag aften er tingene så vendt helt på hovedet igen. Efter 58 minutter af Bundesliga-kampen hjemme mod Fortuna Düsseldorff måtte Trapp udgå med en skade, mens den danske landsholdsreserve kom på banen.

- Kevin Trapp er blevet tvunget ud med en skade. Frederik Rønnow kommer ind i stedet. Bliv klar snart, Kevin, skriver klubben på Twitter.

Rønnow har lige været med landsholdet. Foto: Jens Dresling
Rønnow har lige været med landsholdet. Foto: Jens Dresling

Dermed har Rønnows situation i Frankfurt taget endnu en uventet drejning, og han må nu i spænding vente på, hvor slem Trapps skade er.

Foreløbig kan danskeren glæde sig over, at han holdt målet rent i den halve time, han fik mod Fortuna Düsseldorf.

Rønnow kom ind ved stillingen 5-1 og kunne blot se føringen blive udbygget til sensationelle 7-1 efter blandt andet fem scoringer af Luka Jovic.

Med sejren går Frankfurt forbi Bayern München og er nummer seks i Bundesligaen med fire point op til førende Dortmund, mens Fortuna Düsseldorf bliver hængende helt i bund i tabellen.

Rønnow er nu noteret for fire kampe for Frankfurt. Det startede med en forfærdelig Super Cup-kamp mod Bayern München, siden exit i pokalturneringen, og så var han til gengæld sit holds bedste, da Bundesligaen blev indledt med en 2-0-sejr mod Freiburg, og så røg danskeren på bænken i seks runder, inden han altså fik comeback igen her til aften.

Se også: Nu er det officielt: Kæmpe nedtur for knæskadet Rønnow

Se også: Kæmpe nedtur: Hele Tyskland griner ad danske Rønnow

Christian Eriksen vil fortsat være en central del af landsholdet om tre år, mener to fodboldeksperter. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Fodboldeksperter: Sådan ser landsholdet ud ved EM i 2020

28 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere