Drop sender mesterskab mod München

Et drop fra Dortmunds schweiziske målmand Roman Bürki sender Bayern uimodståeligt mod klubbens 30. mesterskab

Bayern München marcherer igen-igen mod det tyske mesterskab. Det 30. af slagsen.

Den sidste, virkeligt alvorlige hindring blev nemlig ryddet af vejen i udekampen mod de nærmeste forfølgere fra Borussia Dortmund, der blev besejret med

Dermed kunne sydtyskerne rejse hjem med et forspring på syv point, og med seks runder tilbage i Bundesligaen ligner det bestemt et arbejde, der bare skal gøres ’fertig’.

For nok er det helt særlige tider på som udenfor fodboldbanen, men er der nogen, der ved, hvordan man kører både en sejr i en tæt kamp og en titel hjem, så er det Bayern.

Thomas Delaney måtte se Bayern komme en afgørende fod foran i kampen om mesterskabet. Foto: Federico GAMBARINI/AFP/Ritzau Scanpix
Thomas Delaney måtte se Bayern komme en afgørende fod foran i kampen om mesterskabet. Foto: Federico GAMBARINI/AFP/Ritzau Scanpix

Normalt forbinder man Schweiz med den ultimative sikkerhed.

Det var bare det stik modsatte signal, der udgik fra Roman Bürkis højre handske, mens han hang i luften kort før pausen. For den hånd, han forgæves forsøgte at afværge Joshua Kimmichs fine lob fra en position lidt uden for straffesparksfeltet, var i det afgørende øjeblik at sammenligne med en slatten karklud.

Roman Bürki har hele handsken på bolden men får alligevel ikke skubbet den væk. Foto: Federico GAMBARINI/AFP/Ritzau Scanpix
Roman Bürki har hele handsken på bolden men får alligevel ikke skubbet den væk. Foto: Federico GAMBARINI/AFP/Ritzau Scanpix

Det blev altså et ualmindeligt vigtigt moment i kampen, for hjemmeholdet var foran tomme tribuner i perioder særdeles godt med i kampen.

De gulblusede kunne således være kommet foran efter bare et minut, da Manuel Neuer kom ud af sit felt uden helt at få clearet bolden fra farezonen. Den endte i stedet for målfarlige fødder, men norske Erling Braut Haaland fik ikke ordentligt træf på sin afslutning, der ellers røg igennem benene på Neuer, men som Boateng fik stoppet kort før målstregen.

Lukasz Piszczek var ude i samme øvelse i den anden ende efter knap tyve minutter, da Kingsley Coman sendte et indlæg ind til Gnabry, der ligeledes fik lavet en keeper-tunnel, før redningen.

Julian Brandt havde i forvejen spillet en skidt første halvleg, da han kunne se sin målmand droppe. Foto: Foto: Federico GAMBARINI/AFP/Ritzau Scanpix
Julian Brandt havde i forvejen spillet en skidt første halvleg, da han kunne se sin målmand droppe. Foto: Foto: Federico GAMBARINI/AFP/Ritzau Scanpix

Med føringsmålet kunne Bayern-spillerne gå i kabinen i bevidstheden om, at de var mesterskabet et stort skridt nærmere, mens værterne måtte forsøge noget.

Det sidste gik ud over en ellers velspillende Thomas Delaney og en decideret skidt spilende Julian Brandt, som blev erstattet af Emre Can og Jadon Sancho.

Mange troede, at VAR ville bringe værterne tilbage i kampen, da Haaland inde i boksen efter en lille time ramte en liggende Boateng på albuen. En berøring, der lignede forskellen på et straffe- eller hjørnespark med en VAR-gennemgang.

Men det blev et VAR-be-har? for Dortmunds fans hjemme i stuerne, og 13 minutter senere satte nordmanden sig ned og opgav at gennemføre. Han blev skiftet ud med 17-årige Gio Reyna.

Joshua Kimmich fejrer sin meget, meget vigtige scoring med holdkammeraterne.  Foto: Federico GAMBARINI/AFP/Ritzau Scanpix
Joshua Kimmich fejrer sin meget, meget vigtige scoring med holdkammeraterne. Foto: Federico GAMBARINI/AFP/Ritzau Scanpix

Neuer viste klassen på et hårdt spark fra Dahoud, og en målsulten Lewandowski ramte straffesparket i den anden ende af banen i den hektiske slutfase, der lige som resten af topkampen kunne have fortjent et publikum.

Se også: Jakob Poulsen stopper øjeblikkeligt

Se også: Danskerne får selv lov at vælge

Se også: Agger og Kahlenberg afslører kæmpe Brøndby-gave

Se også: Zlatan slipper med skrækken: Kun skadet i lægmuskel

9 kommentarer
Vis kommentarer