England eller Tyskland?: Nu vil storklub have Delaney

Ifølge tyske Bild har Borussia Dortmund meldt sig ind i kampen om at hente Thomas Delaney til sommer

Delaney scirer hattrick mod Freiburg. Nu melder endnu en klub sig interesseret i den danske midtbanespiller. Video: SNTV

Flere engelske klubber har længe været meldt interesserede i Werder Bremens danske midtbanemotor Thomas Delaney, men de får tilsyneladende seriøs og overraskende konkurrence fra Tyskland.

Ifølge normalt velunderrettede Bild skulle storklubben Borussia Dortmund være ganske lune på at hente Delaney i Werder Bremen til en rolle som kontrollerende midtbanespiller.

Avisen skriver, at de har oplysninger om, at danskeren er den type spiller, som Dortmund leder efter. Blandt andet fordi han er en spiller, der hverken sparer sig selv eller modstandere i duellerne. 

I øjeblikket er det tyske Julian Weigl, der indtager positionen som sekser på den centrale midtbane hos Dortmund. Han står noteret for fem landskampe for Tyskland.

Vil handle inden VM
Werder Bremen er angiveligt klar til at slippe Thomas Delaney for 15 millioner euro svarende til cirka 110 millioner danske kroner. Dortmund vil dog gerne have lukket handelen inden VM starter 14. juni, da de frygter, at en stærk slutrunde af Delaney vil sende prisen i vejret.

Bild nævner Premier League-klubben Brighton som en af fem interesserede engelske klubber, og de bemærker desuden, at Delaney tidligere har udtrykt ønske om at komme til England i løbet af sin karriere.

Muligheden for Champions League-fodbold på et af Tysklands bedste mandskaber kan dog muligvis få den tidligere FCK-spiller til at udskyde drømmen om Premier League.

Dortmund er nummer tre i Bundesligaen inden sidste spillerunde og er stort set garanteret Champions League-fodbold i næste sæson.

Thomas Delaney scorede Werder Bremens eneste mål, da de spillede 1-1 mod netop Dortmund i slutningen af april. Foto: Ritzau/Scanpix
Thomas Delaney scorede Werder Bremens eneste mål, da de spillede 1-1 mod netop Dortmund i slutningen af april. Foto: Ritzau/Scanpix
 

Johan Larsson, Anthony Jung og Hany Mukhtar danser af glæde efter sejren over FC Midtjylland. Mukhtar er i sin fjerde pokalfinale, men har aldrig spillet en hovedrolle i en finale. Det skal være torsdag i Parken, håber han. Foto: Claus Bonnerup. Brøndby - 10. maj. 2018 - kl. 15:52 Brøndby-stjerne i sin fjerde finale: Nu skal jeg løfte pokalen

Se også: Pokalfinalens Twitter-konge: - De råber Louise efter mig

29 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere