Er Bendtner på vej i startopstillingen?

En udtalelse fra Wolfsburgs træner får nu tyske medier til at spekulere i, om Bendtner endelig har fået en plads i startopstillingen

En udtalelse fra Wolfsburgs træner tyder nu på, at Bendtner har spillet sig tættere på en startopstilling. (Foto: AP)
En udtalelse fra Wolfsburgs træner tyder nu på, at Bendtner har spillet sig tættere på en startopstilling. (Foto: AP)

Det er ikke nogen hemmelighed, at Nicklas Bendtner i lang tid har kæmpet for at komme i startopstillingen i Wolfsburg.

Nu får den tyske klubs træners, Dieter Hecking, nyeste udtalelser flere medier til at spekulere i, om det nu endelig er lykkedes for den danske angriber.

I et interview efter holdets Champions League-kamp mod CSKA Moskva udtalte han følgende om den foretrukne angriber, Bas Dost:

- Der var ikke meget ved hans præstation, jeg kunne lide.

Se også: Ikke startet siden 2010: Men her er Bendtners overraskende CL-statistik

Derfor blev Dost også skiftet ud i pausen, og Bendtner blev sat ind i angrebet. Her greb den danske angriber chancen, og det har måske givet pote. Dieter Hekcking var i hvert fald mere positivt stemt overfor Bendtners præstation, selvom han kun satte få ord på hans præstation.

- Det kunne jeg bedre lide, sagde han.

Det er de udtalelser, der altså blandt andet har fået Bild til at spekulere i, om det er en varsel om at rollerne kan være på vej til at blive ændret på holdet.

Se også: Afklaret Bendtner: Jeg har virkelig gjort dumme ting

Med Bendtners overbevisende præstation i 2. halvleg, har han i hvert fald vist, at han har, hvad der skal til for at komme i startopstillingen.

Om det sker på lørdag, når Wolfsburg møder Hertha Berlin, er der endnu ikke nogen, der ved med sikkerhed.

Men hvis Bendtner endelig er kommet ind i varmen, så er det med til at holde fast i medgangen for danskeren. Hos Dieter Hecking er der nemlig ikke langt fra ord til handling, så hvis han ikke kan lide, hvad han ser, kan rollerne lynhurtigt byttes om igen.

Se også: Bendtner til tops med Wolfsburg

Bendtner scorede i pokalturneringen tidligt på efteråret: 

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

13 kommentarer
Vis kommentarer